Nørre Nissum Seminarium, Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, lærerseminarium i Nissum Seminarieby øst for Lemvig, oprettet 1892. Nørre Nissum blev grundlagt som mandsseminarium af Indre Mission-præsten Adolf Laurits Hansen (12.9.1856-28.10.1909) som det første af bevægelsens tre seminarier; de øvrige er Haslev Seminarium fra 1905 og Aarhus Seminarium fra 1909.

Fra 1907 har seminariet også dimitteret kvinder. I kraft af blandt andet sit campusmiljø har seminariet overlevet flere kriser, og seminariet blev i 1969 suppleret med et hf-kursus.

I 2005 blev seminariet en del af CVU Midt-Vest, og i 2008 indgik det i VIA University College. Navnet ændredes herefter til Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum.

Nørre Nissum Seminariums hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig