Læreruddannelsen er en uddannelse, der giver adgang til at undervise på grundskoleniveau, officielt betegnet som uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Faktaboks

Også kendt som

officielt navn i lovgivningen: uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Fra lærerseminarium til professionshøjskole

Læreruddannelsen blev etableret i 1791 og foregik på lærerseminarier, indtil uddannelsen i 2008 blev en professionsbacheloruddannelse, hvor den overgik til at blive udbudt på professionshøjskolerne.

Uddannelsens form og indhold er senest revideret i 2023 og beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Optagelse af lærerstuderende

Læreruddannelsen optager årligt omtrent 2600 studerende (2023). Dette er et markant fald siden 1990'erne, hvor der optoges ca. 4000 studerende om året.

Siden 1966 har optagelsesgrundlaget været studentereksamen eller et tilsvarende niveau. I 2013 blev adgangskravene udvidet til at kræve en dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) med et gennemsnit på minimum 7,0 (efter 7-trinsskalaen).

Læreruddannelsens opbygning

Uddannelsen er 4-årig og er opbygget med først Lærerens grundfaglighed (fra 2023 benævnt Grundfaglighed), 3-4 undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Grundfagligheden indeholder en række obligatoriske elementer: Pædagogik, pædagogisk psykologi, livsoplysning og dansk som andetsprog. Desuden er der en række mindre valgfag. Tilsammen omfatter grundfagligheden 70 ECTS-point, hvilket svarer til lidt mere end et års fuldtidsstudium.

Undervisningsfagene svarer til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskoleloven § 5, stk. 2. Den studerende har derudover mulighed for at vælge specialpædagogik og dansk som andetsprog. Når de studerende optages på uddannelsen, vælger de i reglen enten dansk eller matematik som deres første undervisningsfag. På visse uddannelser er det også muligt her at vælge engelsk. Senere vælger de 2-3 yderligere undervisningsfag. Dansk og matematik udgør 50 ECTS-point, mens alle øvrige undervisningsfag udgør 35 ECTS-point.

Praktikperioder

Læreruddannelsen rummer et omfattende praktikelement. I de første to år af uddannelsen er den studerende i integreret praktik, hvilket vil sige, at man følger uddannelsen og er i praktik én dag om ugen. På tredje og fjerde studieår er den studerende i praktik i længere perioder, der kan være tilrettelagt på forskellige måder. Sammenlagt er lærerstuderende i praktik i lidt over et halvt år, svarende til 40 ECTS-point.

I 2002 oprettedes meritlæreruddannelsen, der giver mulighed for at efteruddanne sig som folkeskolelærer, hvis man har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse og har mindst to års relevant erhvervserfaring eller fire års generel erhvervserfaring. For at få adgang til læreruddannelsens undervisningsfag skal man endvidere have bestået faget på et specifikt gymnasialt niveau.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig