Latinskole, ældre skoleform, der formidlede en kristen, klassisk påvirket undervisning, som forberedte til studentereksamen. Latinskolerne, der udsprang af middelalderens katolske kirke- og klosterskoler, herunder katedralskolerne, eksisterede fra Reformationen indtil 1903. Fra 1537 blev der indrettet små latinskoler i mindre købstæder og større skoler med fem klasser, såkaldte lektier, i stiftsbyer som Ribe og Roskilde. Da det var skolernes hovedopgave at uddanne vordende præster, bestod undervisningen især af kristen litteratur og elementer fra klassisk oldtidskultur repræsenteret ved de "syv frie kunster", opdelt i trivium, grammatik, retorik og dialektik, og quadrivium, aritmetik, geometri, musik og astronomi.

Trods indtægter, bl.a. i form af andel i kongetiende, var de fleste latinskoler afhængige af disciplenes ret til tiggeri. Foruden at passe skolegangen skulle både elever, peblinge, og lærere, hørere, varetage korsang ved gudstjenester og synge ved bryllupper og begravelser. Eleverne i den øverste klasse, mesterlektien, fungerede som præstens hjælpere, løbedegne, i omegnens landsogne. Disciplinen var gennemgående brutal, og undervisningen ringe, også i religion og latin. Velstillede forældre foretrak derfor at sende deres sønner til skoler i udlandet; et forsøg på at imødegå denne tendens var oprettelsen af Sorø Akademi i 1623.

Det første større initiativ til reform af latinskolerne kom i 1739, da en forordning overførte midler fra de små latinskoler til de større, hvorved antallet af skoler blev reduceret fra 58 til 20. Samtidig øgedes kravene i matematik og filosofi, og der indførtes undervisning i geografi og historie. I 1756 blev den nederste klasse, sinkelektien, nedlagt, og fra 1775 fik faget dansk omsider en anerkendt plads i undervisningen.

I perioden 1805-09 blev latinskolen omdannet til en bredere humanistisk forskole for embedsuddannelserne med det formål at forberede velbegavede 10-18-årige drenge til universitetet. Hørerne blev afløst af faglærere. Latin, græsk og religion var stadig hovedfag, men hertil kom nu også bl.a. dansk, tysk, fransk, historie, geografi, matematik og om muligt naturlære.

I 1850 blev studentereksamen henlagt fra universitetet til latinskolen. Fagtrængsel medførte, at latinskolen i 1871 i de to øverste klasser blev delt i en sproglig-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig linje, mens de to nederste klasser bortfaldt. En voksende del af undervisningen blev i de følgende år varetaget af private latinskoler, specielt i København, hvor kun Metropolitanskolen var statslig.

Latinskolen blev i 1800-t. i stigende grad udsat for kritik dels pga. de mange timer til klassiske sprog, dels pga. den socialt eksklusive elevrekruttering. Kritikken kom især fra det unge folkestyres venstregrupper, fra Grundtvig og Bondevennerne, men også fra dele af erhvervslivet og fra latinskolens egne rækker. Krav om pigers adgang til latinskolen blev fremført med styrke, især efter at piger i 1875 havde fået adgang til universitetsstudier. I 1903 blev latinskolen erstattet af en fireårig mellemskole og et treårigt gymnasium for både drenge og piger. Se også dannelse, dansk skolehistorie, danskundervisning, folkeskolen og gymnasium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig