Nationale test, it-baserede adaptive test, der fra 2010 afholdes i folkeskolen en gang årligt.
Der er tale om i alt 12 test. De ti af dem er en obligatorisk del af evalueringen i folkeskolen (jf. Folkeskolelovens §13) og består af test i dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, i matematik på 3. og 6. klassetrin, i engelsk på 7. klassetrin og i geografi, biologi og fysik/kemi på 8. klassetrin. De to sidste er test i dansk som andetsprog, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.