Det Frie Gymnasium, dansk forsøgsgymnasium oprettet i 1970 med baggrund i tidens antiautoritære pædagogiske strømninger. Skolen, der som demokratisk eksperiment har undergået mange forandringer, er forpligtet til at føre eleverne frem til en godkendt studentereksamen, men den bestræber sig samtidig på at sikre eleverne størst mulig indflydelse på undervisningens indhold og form. Skole- og klassemøder har stor betydning for både undervisning og dagligliv. Foruden stx-uddannelsen tilbyder Det Frie Gymnasium en hf samt grundskoleundervisning på 8.-10. klassetrin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.