Maltas offentlige uddannelsessystem er obligatorisk og gratis for 6-16-årige og omfatter en seksårig grundskole og et femårigt videre forløb med både almene linjer og handelsuddannelser. I grundskolen går eleverne i blandede klasser, mens undervisningen på det følgende niveau foregår kønsopdelt.

Til videregående uddannelse modtager eleverne statsstøtte uafhængigt af forældrenes indtægt. Maltas eneste universitet, som blev grundlagt i 1592, ligger i Valletta; hertil kommer nogle få andre videregående læreanstalter for bl.a. handel og søfart. Ca. 1/4 af eleverne går i statsstøttede private skoler. Analfabetismen omfatter ca. 8% af befolkningen (1996).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig