Ruslands uddannelsessystem

Førskoleuddannelse har stort fokus på læring og skoleforberedende arbejde. Den varetages af kommunale førskoleinstitutioner, som er vuggestuer (for børn mellem 2 måneder og 3 år), børnehaver (for børn mellem 3 og 8 år) eller aldersintegrerede institutioner (for børn mellem 2 måneder og 8 år eller mellem 1,5 og 8 år).

I 2022 var 88,8 % af børn mellem 3 og 7 år omfattet af kommunale dagtilbud. Førskoleinstitutioners finansiering udgøres af statstilskud og forældrebetaling.

Private dagtilbud i form af daginstitutioner og dagpleje, som officielt har eksisteret siden 2014, og som opstod på grund af pladsmangel i kommunale tilbud, har ikke vundet indpas på grund af høje priser. Kun 1,5 % af de russiske børn mellem 3 og 7 år bliver passet i private daginstitutioner (2022).

Almen skoleuddannelse består af:

• grundskole (1.-4. klassetrin)
• mellemskole (5.-9. klassetrin)
• overbygning (10.-11. klassetrin)

Undervisningen varetages dels af almene skoler, dels af særlige skoler med udvidet undervisning fra 1. klasse: i gymnasium (humanistiske discipliner og fremmedsprog) og lyceum (matematik, naturfag og jura).

Skoleuddannelse i Rusland finansieres af det offentlige, primært af kommuner og regioner.

Der findes ca. 900 privatskoler i Rusland, der i alt har ca. 200.000 elever (2022), hvilket kun udgør 1 % af samtlige skoleelever i landet. Manglende tilslutning skyldes en høj undervisningsafgift, men interessen for privatskoleundervisning er stigende på grund af den offentlige skoles stigende politisering og ideologisering.

Mellemskoleforløbet afsluttes med en standardiseret afgangseksamen (OGE), som består af prøver i russisk sprog og matematik. Prøver i øvrige fag er efter elevens eget valg. En bestået afgangseksamen er et adgangskrav til både det videre skoleforløb og professionsuddannelserne.

Overbygningsforløbet afsluttes med en standardiseret afgangseksamen (EGE), som består af test og prøver i russisk sprog og matematik samt mindst to valgfag. En bestået afgangseksamen er samtidig adgangsgivende til højere videregående uddannelser, hvorfor de to valgfag skal være relateret til den foretrukne uddannelsesprofil. Den endelige eksamen danner grundlag for optagelse på en videregående uddannelse.

EGE, der gradvist blev implementeret i enkelte regioner siden 2001 og blev landsdækkende i 2009, har siden været genstand for hård kritik på grund af udbredt korruption i form af forhåndskøb af eksamensspørgsmål eller retning af fejlsvar mod betaling. Kritikken kommer såvel fra borgere som fra universiteterne, der oplever et markant fald i ansøgeres faglige niveau. De højt rangerede og mest søgte universiteter har derfor indført særlige adgangsprøver.

Højere videregående uddannelse er baseret på en gradstruktur, der omfatter 3 niveauer: bachelor (4 år), kandidat (2 år) og ph.d.

Strukturen blev indført, da Rusland tilsluttede sig Bologna-processen i september 2003. Der findes også et samlet 5-årigt forløb (kaldet specialitet), som er et levn fra sovjettiden. I februar 2023 erklærede præsident Putin, at Rusland skifter til et uafhængigt uddannelsessystem baseret på de bedste sovjetiske uddannelsestraditioner og nationale værdier. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Rusland i april 2022 blev ekskluderet fra Bologna-samarbejdet.

Højere videregående uddannelser findes ved universiteter, institutter, akademier og faghøjskoler. Institutter, akademier og faghøjskoler er ens i struktur, længde og undervisningstilgang, men specialiserer sig inden for én fagretning, som fx kunst, medicin, jura, finans, økonomi og statistik, luftfart, gas og olie, landbrug, fremmedsprog m.fl. Mange institutter har fået universitetsstatus.

Der er 500 offentlige højere læreanstalter i Rusland (2022). Det Statslige Lomonosovuniversitet i Moskva (Lomonosov Moscow State University, MSU, ofte forkortet på dansk som MGU) og Det Statslige Universitet i Skt. Petersborg (SPbSU) er blandt landets ældste universiteter: MSU blev grundlagt i 1755, SPbSU i 1819. Begge universiteter har en administrativ og økonomisk særstatus i det offentlige uddannelsessystem.

Der er adgangsbegrænsning på offentlige højere uddannelsesinstitutioner, og fordelingen af frie studiepladser styres af politiske og samfundsøkonomiske prioriteringer. Visse kategorier af borgere har fortrinsret. For at imødekomme den store søgning til højere uddannelser udbyder alle offentlige højere læreanstalter studiepladser mod betaling på baggrund af en bestået adgangsgivende eksamen. I 2022 blev 588.588 ansøgere optaget på frie studiepladser, og 481.056 på studiepladser mod betaling. I 2023/2024 udbydes 590.101 frie studiepladser, hvoraf 73 % er øremærket til regionale universiteter. Under studiet modtager fuldtidsstuderende statsstipendier, som tildeles efter hvert semester afhængigt af ens eksamenspræstation.

Mange højere læreanstalter, hovedsageligt inden for det tekniske område, udbyder aften-, fjern- eller onlineundervisningsforløb.

Der er 222 private højere læreanstalter i Rusland (2022), som er dyre og udbyder uddannelser af svingende kvalitet.

Professionsrettede mellemlange videregående uddannelser er et andet spor i Ruslands uddannelsessystem. De kan påbegyndes efter mellemskolens afgangseksamen i 9. klasse (OGE) eller efter afsluttet overbygningsforløb i 11. klasse (EGE). Uddannelsestiden varierer mellem 2 og 5 år, afhængigt af adgangsgivende eksamen og den valgte uddannelse.

Uddannelserne udbydes af uddannelsesinstitutioner som college, teknikum, lyceum m.fl. og fører frem til professionsbachelorniveau. Praktiske håndværkeruddannelser, som tidligere foregik på erhvervsskoler, er afskaffet. I 2020 valgte 60 % af skoleeleverne med OGE og 20,6 % af skoleeleverne med EGE at søge en professionsuddannelse.