Et egentligt skolesystem i Sverige går tilbage til 1842, da Karl 14. Johan pålagde ethvert sogn at oprette en skole. Den syvårige almueskole, der ikke havde forbindelse til de højere uddannelser, fungerede længe side om side med byernes latinskoler, som gennem studentereksamen var adgangsgivende til de højere uddannelser.

I 1962 blev det besluttet at indføre en niårig skolepligtig grundskola, som gennemførtes over en niårig periode. Samtidig udarbejdedes de første læseplaner, der siden er blevet fornyet i 1969, 1980 og 1994. Fra 1998 omfatter systemet også en ikke-obligatorisk etårig förskola for 6-årige; den følges af næsten alle. 2,7% af grundskolens elever går i privatskoler (1998).

De største reformer er dog sket i gymnasieskolan, som fra 1971 blev et enhedsgymnasium med både almene og erhvervsfaglige uddannelser. Siden midten af 1980'erne er der foruden en omfattende decentralisering gennemført væsentlige indholdsreformer af undervisningen, og 1991 blev de mange gymnasiale kurser samlet til 16 nationale programmer, der alle indeholder basisfagene svensk eller svensk som andetsprog, engelsk, samfundsfag, religion, matematik, naturvidenskab, sport og sundhed samt kreative aktiviteter; fag, der er karakteristiske for det enkelte program, er tilvalgsfag.

Gymnasieskolen følges af ca. 98% af de elever, der afslutter den obligatoriske skolegang (1998), og gennemføres af ca. 80%. Ca. 37% fortsætter på en videregående uddannelse (1994). 3% af gymnasieeleverne går i private skoler (1998). Både grundskolen og gymnasieskolen er gratis og uden afsluttende eksaminer; i stedet benyttes fra 5. klassetrin et evalueringssystem med centralt stillede prøver.

Den högre utbildningen, som stort set er et statsligt ansvar, og som gymnasiets almene linjer giver adgang til, foregår på 13 universiteter og 23 højere læreanstalter (2000). Ældst, også i Norden, er Uppsala Universitet fra 1477.

Den almene voksenuddannelse følger stort set samme mønster som i Danmark. Den omfatter bl.a. lange og korte forløb i almene og kreative fag, der foregår på folkhögskolar, mens en mere fritidsorienteret aktivitet varetages af studieförbund. En sektor i vækst er komvux, den kommunale voksenuddannelse, der giver grundskole- og gymnasiekompetence. Hertil kommer arbetsmarknadsutbildning, der har erhvervsmæssigt sigte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig