e-læring

Synkront samarbejde betyder, at lærer og elever eller studiegruppen er til stede i det samme online møde. I det online møde kan deltagerne snakke direkte med hinanden, modtage undervisning eller drøfte løsninger af opgaver. Foruden den direkte kommunikation med hinanden, giver de online møder også mulighed for andre funktioner, som at deltagerne kan chatte med hinanden, dele dokumenter og skrive samtidigt på ’whiteboards’.

Det synkrone samarbejde foregår således på samme tidspunkt for alle deltagerne, men ikke på samme fysiske sted.

Asynkront samarbejde betyder, at deltagerne ikke behøver at være til stede på samme tidspunkt. Den enkelte bestemmer selv, hvornår der arbejdes med den stillede opgave. Sker opgaveløsningen i et samarbejde, kan der skrives ind i og kommunikeres med hinanden i et fælles dokument ’i skyen’.

Flere uddannelser har også adgang til systemer, hvor deltagerne kan have en asynkron drøftelse ved at skrive indlæg og svare eller bygge videre på andres indlæg. Asynkron opgaveløsning kan også være uden samarbejde, hvor den enkelte studerende helt selv bestemmer tid, sted og tempo uafhængig af medstuderende.

Med e-læring opnås en høj grad af fleksibilitet. Underviseren kan variere fleksibiliteten, så der er et kontinuum mellem kun asynkrone processer til gradvis at mindske fleksibiliteten ved at tilføje synkrone processer og endelige have dage med fysisk undervisning. Undervisere der vælger at prioritere den direkte kommunikation, ser det som nødvendigt for at opnå læring.

Online kursusmateriale dækker over bl.a. quizzer og selvlæringsmoduler. Kursusmaterialet afvikles online, men er ellers uafhængigt af, om det er en online eller fysisk uddannelse, som det anvendes i. ”Massive open online courses”, MOOCs indgår også i denne undergruppe.

I de næste tre undergrupper er fokus på blended learning. Den online undervisning planlægges her i længere forløb og kan omfatte hele uddannelser.

Fjernundervisning, også kaldet fjernstudie, prioriterer fleksibilitet. Den enkelte studerende har mulighed for selv at bestemme tid, sted og tempo (asynkron). Der kan indgå få dage med fysisk undervisning, der vil ligge på samme tidspunkt hver måned for at øge forudsigeligheden.

Kollaborativ online undervisning, som også kaldes netbaserede uddannelser, har fokus på kollaborative elementer, altså studerendes samarbejde. De studerende skal i studiegrupper drøfte samme indhold i samme tidsrum. Det betyder, at fleksibiliteten nedsættes og samarbejdet prioriteres.

Hybridundervisning er den nyeste undergruppe. Nogle uddannelser bruger betegnelsen om en hybrid mellem online og fysisk uddannelse, hvor enkelte studerende følger den fysiske undervisning hjemmefra. Andre ser det hybride som en undervisning, hvor modsætningen mellem online og fysisk er opløst.

Det første interne internet, Arpanet, blev oprettet som et eksperimentelt netværk i 1969 af det amerikanske forsvarsministerium. Det blev designet til at forbinde forskningsinstitutioner og universiteter for at gøre det muligt at videndele. Det var holdt mellem enkelte institutioner. To år efter blev den første e-mail sendt.

I undervisningen blev der fra midt i 1970’erne lavet online kurser af få undervisere, som havde interesse for de nye elektroniske systemer. I 1978 blev BBS, Bulletin Board System, udviklet, og fra de tidlige 1980’erne var disse elektroniske opslagstavler populære. Underviserne lagde undervisningsmateriale ind på den elektroniske opslagstavle, og studerende kunne så efterfølgende hente det.

BBS var dog ofte lokale systemer og isolerede fra hinanden, og langt fra alle uddannelsesinstitutioner gjorde brug af dem. De studerende havde desuden sjældent selv en computer. I stedet var der fx biblioteker, som var koblet op til de enkelte uddannelsessteder gennem modem. De studerende kunne så bruge bibliotekets opkobling til at hente undervisningsmaterialet.

De fleste danske uddannelsesinstitutioner gør nu brug af e-mail og mulighed for at koble op til netværk som BBS, Bulletin Board Systems.

I 1993 bliver World Wide Web offentligt. World Wide Web gjorde internettet mere tilgængeligt og brugervenligt. Samtidigt blev der lavet retningslinjer for oprettelse af webdokumenter (Hypertext), som fx gjorde det muligt at linke mellem hjemmesider.

I undervisningsverdenen, og i hverdagen, begynder alle at snakke om at være ’online’. I denne periode begynder uddannelsesinstitutionerne at udbyde markant flere online kurser. Enkelte steder udbydes der hele online uddannelser. Muligheden for at være onlinestuderende øges også af, at teknologien fra midten af 1990’erne bliver billigere, og flere får egne computere.

I slutningen af 1990’erne har Danmark og EU et politisk ønske om en satsning på e-læring og IT generelt.

I undervisningsverdenen udgives omkring år 2000 mange pædagogiske beskrivelser af, hvordan e-læring optimalt set planlægges og udføres. Det ses både nationalt og internationalt. Fra ca. 2005 er online kurser og uddannelser blevet mainstream. De er oftest lavet som fjernstudier eller kollaborative online uddannelser.

I udlandet er der uddannelsesinstitutioner, som udelukkende udbyder online uddannelser. Dette har aldrig været tradition indenfor den offentlige uddannelsessektor i Danmark. Der er private udbydere, der alene fokuserer på online kurser og uddannelser.

Fra 2010 og frem er teknologien i rivende udvikling og derved også mulighederne for at udbyde e-læring.