Evaluering, (af fr. évaluer 'vurdere'), i pædagogisk sammenhæng fællesbetegnelse for forskellige former for vurdering. Begrebet blev indført i dansk uddannelsesterminologi i slutningen af 1960'erne, da der opstod behov for noget mere omfattende end den almindeligt anvendte karaktergivning.

Evaluering er en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier. En elevs besvarelse af en opgave i historie er således ikke i sig selv en evaluering, men den bliver det, hvis den sættes i relation til fx målene for historieundervisningen, til andre elevers besvarelse af samme opgave eller til elevens tidligere præstationer i faget.

Evaluering har i princippet to formål: Den er grundlag for handling og udtryk for kontrol.

Evaluering som grundlag for handling

Denne evalueringsform kan omfatte mange sider af pædagogisk virksomhed. Ved brug i undervisningssammenhæng er det hensigten at skabe det bedst mulige grundlag for at gøre undervisningen stadig bedre. Evalueringen sigter derfor mod at give viden både om elevernes eller de studerendes standpunkt og udvikling set i forhold til målene for undervisningen og om selve undervisningen. Evaluering af undervisningen omfatter dels tilrettelæggelse og forløb, dels indlæringsbetingelserne i det hele taget, herunder fx de anvendte undervisningsmaterialer og prioritering af forskellige sider af indholdet. Ved at sammenholde viden på disse områder skabes et bredt grundlag for de løbende bestræbelser på at opnå den bedst mulige undervisning.

Evalueringen, der ofte benævnes "løbende intern evaluering", foregår kontinuerligt i et åbent samarbejde mellem elever og lærere og evt. andre, fx forældre eller konsulenter, der hver på deres måde medvirker til at gøre undervisningen så god som mulig. Ved denne form for evaluering søger man at opnå viden om den forståelse, der ligger bag umiddelbart synlige svar og reaktioner. Viden om et bestemt præstationsniveau er således ikke i sig selv tilstrækkeligt. Evalueringen søger derudover at klarlægge årsager til eventuelle mangler i præstationer eller på anden måde at give viden om, hvor der kan sættes ind for at opnå forbedring. Såvel elev som lærer får kendskab til evalueringens resultater og dermed mulighed for at bruge dem i det fortsatte arbejde. Der lægges stor vægt på elevens eller den studerendes aktive medvirken i denne proces.

Intern evaluering kan foretages på mange måder. Mange metoder har det tilfælles, at de inddrager deltagernes egne erfaringer fra arbejdet i samtaler mellem elever og lærer. Evalueringen kan foregå på grundlag af observationer eller ved vurdering af skriftlige arbejder o.l. samt ved lærerkonstruerede interne prøver. Dertil kommer mere formaliserede fremgangsmåder, hvor man bruger eksisterende prøver, observationsskemaer eller interview- eller spørgeskemaer.

Et særligt område inden for denne evaluering er den pædagogisk-psykologiske evaluering, hvori ofte indgår særlige prøver eller test. Den foretages med henblik på afklaring af behov for særlige støtteforanstaltninger i forbindelse med undervisning. Det kan fx dreje sig om børn eller unge med så store faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, at de har behov for en særlig tilrettelagt undervisning enten inden for den almindelige klasses rammer eller i specialklasse.

Evaluering som grundlag for handling foretages også uden for selve undervisningen. Det kan fx være evaluering som grundlag for udvikling af uddannelsesmiljøet, herunder uddannelsesinstitutionen, og vilkårene i øvrigt i forbindelse med undervisning.

Evaluering som kontrol

Denne evalueringsform kendes fra eksamen og fra afsluttende prøver. Her måles elevens kvalifikationer på et bestemt område, og disse kvalifikationer sættes i relation til de sider af undervisningens formål, der skal måles ved den pågældende eksamen eller prøve. Denne evalueringsform benævnes også produktevaluering eller ekstern evaluering.

Grundlaget for evalueringen er elevens præstation ved den pågældende prøve og/eller det produkt, der er udarbejdet. Evalueringen foretages af læreren og/eller en eller flere censorer, og resultatet af evalueringen angives med karakterer og/eller udtalelser. Denne evaluering tager ikke hensyn til, hvordan undervisningen har været, og hvad der i øvrigt er gået forud.

Evalueringen giver den enkelte elev den retssikring, der ligger i en eksternt kontrolleret evaluering. Resultatet af evalueringen bruges som dokumentation og information. Evalueringen bruges også prognostisk og til selektion, fx som grundlag for optagelse på fortsat uddannelse eller ved ansættelse i job. Se også eksamen, karakterer og prøver.

Evaluering i samfundsforskningen

Inden for samfundsforskningen anvendes betegnelsen evalueringsforskning om vurderinger af indsatser ud fra bestemte kriterier. Indsatserne kan omfatte offentlige bestræbelser inden for forskellige politiske områder som fx social- og energipolitik samt offentlige programmer og projekter som fx bistand til udviklingslande og projekter til bekæmpelse af arbejdsløshed. Kriterierne kan defineres ud fra indsatsens mål eller ud fra andre interessenters mål, fx brugernes eller forskernes mål. I Danmark udføres evalueringsforskning af samfundsvidenskabelige sektorforskningsinstitutter, universiteter og konsulentfirmaer samt af offentlige myndigheder, og ved store programmer er der fra starten et krav om evalueringsforskning.

Der skelnes mellem forskellige typer af evalueringsforskning. I resultatevaluering vurderes virkningerne af en indsats, og årsags-virknings-forholdet mellem indsats og virkning søges afdækket. I udviklingsevaluering vurderes indsatsen løbende under dens gennemførelse med mulighed for at ændre indsatsen undervejs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig