Et konsistorium er det øverste styrende organ ved et universitet. Ved Københavns Universitet bestod konsistorium frem til universitetsfundatsen af 1788 af alle normerede lærere. Fra 1850 valgtes konsistorium af Den Akademiske Lærerforsamling, som bestod af alle universitetslærere.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konsistorium kommer af latin consistorium 'forsamlingssted', afledt af consistere 'blive stående, bestå, standse'.

Med Styrelsesloven fra 1970 besatte universitetslærerne 50 % af pladserne, mens studenter og det tekniske og administrative personale (TAP) hver fik 25 %.

Universitetsloven fra 1993 styrkede universiteternes daglige ledelse, mens antallet af menige lærere, studenter og TAP'er i konsistorium blev indskrænket, og som noget nyt udpegedes eksterne medlemmer.

Med Universitetsloven af 2003 blev konsistorium på Københavns Universitet nedlagt og erstattet af en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig