Professionshøjskole er en uddannelsesinstitution, der udbyder mellemlange videregående uddannelser (MVU) samt efter- og videreuddannelser.

Faktaboks

Også kendt som

university college

Dannet i 2008

Pr. 1. januar 2008 trådte loven om professionshøjskoler i kraft, og syv professionshøjskoler eller University Colleges (UC) så dagens lys.

1. marts 2018 fusionerede UCC (University College Capital) og Metropol (Metropolitan University College) i Region Hovedstaden til Københavns Professionshøjskole (KP).

I 2023 er der syv professionshøjskoler:

Professionshøjskolerne er statsfinansierede selvejende institutioner.

Professionshøjskolernes uddannelser

Deres uddannelser skal ifølge loven dække behovet for udbud af videregående uddannelse i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Uddannelserne skal bygge på forskning og udvikling indenfor de relevante fagområder, og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Uddannelserne fører frem til en professionsbachelor.

Professionshøjskolerne udbyder en række grunduddannelser, hvor de største er:

Derudover udbyder de også efter- og videreuddannelser som fx diplom- og akademiuddannelser.

Ifølge loven har professionshøjskolerne pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne af landet og fungerer også som regionale videninstitutioner, der har et tæt samspil med bl.a. de regionale private og offentlige sektorer og vækstfora. Uddannelsernes videngrundlag udvikles bl.a. gennem samarbejde med forskningsinstitutioner.

Professionsbachelortitlen

I 2000 kom en lov om mellemlange videregående uddannelser, der skabte fælles tids- og kvalitetsrammer for de mellemlange videregående uddannelser og titlen professionsbachelor blev indført. Titlen udtrykker uddannelsernes værdi, hvor et samspil mellem teori og praksis kan kvalificere de uddannede på niveau med universiteternes bacheloruddannelser.

Baggrunden for professionshøjskolerne

I en redegørelse fra 1998 kom det frem, at der var 102 institutioner, som udbød mellemlange videregående uddannelser. De lå rundt omkring i landet både i og udenfor de store studiebyer, men mange af dem udbød kun en enkelt uddannelse.

Institutionerne talte 57 indenfor det pædagogiske område, fx lærerseminarier og pædagogseminarier, 32 på det sundhedsfaglige fx sygeplejeskoler, 7 på det teknisk-merkantile og 4 på det sociale område.

CVU-loven fra 2000

Før 2008 var professionshøjskolerne samlet i Centre for Videregående Uddannelser (CVU). Loven om CVU’erne trådte i kraft i 2000.

Flere faktorer lå til grund for beslutningen om at samle uddannelsesinstitutioner i CVU’er og dermed i større enheder. Først og fremmest gjorde de mange små institutioner det svært at fastholde og udvikle attraktive og fagligt stærke studiemiljøer, som kunne virke som en modpol til tendensen med, at de unge søgte mod universitetsuddannelserne i de fire store studiebyer. Dertil kom, at man på det tidspunkt kunne forudse et fald i antallet af studerende pga. de små årgange i en årrække frem.

Med den nye struktur ville man kunne bevare og styrke de mellemlange videregående uddannelsers position som fremtidsrettede og dermed sikre grundlaget for et regionalt udbud af videregående uddannelser. Udviklingen ville desuden kunne skabe et grundlag for et fagligt løft af uddannelserne, og dermed af institutionerne til regionale udviklings- og videncentre, som løser opgaver for det arbejdsmarked, som uddannelserne retter sig imod. Desuden ville styrkede institutioner sikre, at alle dele af landet får del i velfærdsstatens uddannelses-, social- og sundhedsydelser.

Sammenlægningen til færre, større og fagligt bredere centre skabte desuden grundlag for, at de mellemlange videregående uddannelser blev pålagt en forskningstilknytning som samarbejde med forskningsmiljøerne.

Det var frivilligt at indgå i CVU’erne, og der endte med at blive 22 af dem, og i alt kun omkring 12 institutioner, der valgte at stå udenfor. CVU’erne var af forskellig størrelse, fx bestod CVU Storkøbenhavn af 5-6 institutioner, mens CVU Horsens bestod af 2 institutioner.

Loven om professionshøjskolerne fra 2008

Loven om professionshøjskolerne var en del af VK-regeringens globaliseringsstrategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed” lanceret i 2006, som skulle gøre Danmark det mest konkurrencedygtige samfund. Det skulle ske gennem uddannelse. Uddannelse igennem hele livet og i verdensklasse.

Til det formål skulle de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner samles i færre og stærkere uddannelsesmiljøer. De skulle leve op til internationale standarder og baseres på nyeste viden. Derfor skulle både de 22 CVU’er og de institutioner, der stod udenfor, samles i 6–8 flerfaglige regionalt baserede professionshøjskoler.

Efterfølgende er nogle professionshøjskoler blevet lagt sammen med erhvervsakademier. Det gælder eksempelvis University College Nordjylland (UCN) og Nordjyllands Erhvervsakademi i 2008 og University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt i 2018, som nu hedder UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig