Cieszyn, tjek. Český Těšín, by på grænsen mellem Polen og Tjekkiet; det polske Cieszyn 37.000 indb. (2005), Český Těšín 26.500 indb. (2004). Stedet ses også benævnt Teschen, hvilket er det tyske fællesnavn for de to byer. Den historiske bydel findes på den polske side med slot og kirke fra 1300-t. Byen præges af livlig turisme og grænsehandel og har desuden elektroteknik-, maskin- og fødevareindustri.
Cieszyn
Historie
Cieszyn grundlagdes i 800-t. og blev hovedby i et fyrstendømme af samme navn i det sydlige Schlesien. Fra 1327 tilhørte området den bøhmiske krone som et lensfyrstendømme, hvis autonomi dog blev stærkt begrænset af habsburgerne i 1722. I 1800-t. industrialiseredes området, og det blev et vigtigt trafikknudepunkt med en stærkt blandet befolkning bestående af polakker, tjekker og tyskere.
Efter Habsburgrigets undergang i 1918 tilfaldt Cieszynområdet, som havde hørt under Østrig, Tjekkoslovakiet, men også Polen gjorde krav på det. Efter blodige sammenstød og følgende international mægling blev området i 1920 delt mellem de to stater. Når de to stater begge var så ivrige efter at få kontrol med området, skyldtes det især de store kul- og jernforekomster. Floden Olše, en biflod til Oder, kom til at danne grænse, og dermed deltes byen i den polske Cieszyn og den tjekkiske Český Těšín. I 1938 genfremsatte Polen sine krav, og efter Münchenaftalens svækkelse af Tjekkoslovakiet blev området okkuperet af Polen. Efter Polens fald i 1939 blev størstedelen af Cieszynområdet indlemmet i Tyskland, mens en mindre del tilfaldt Bøhmen-Mæhren-protektoratet.
Efter 1945 genoptog Polen og Tjekkoslovakiet striden om området, og der måtte bl.a. sovjetisk intervention til for at afværge en større konflikt og sikre en genoprettelse af grænserne fra 1920.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.