Det nutidige Polen består af ni historiske landskaber:

  • Masovien i den centrale del af landet med bl.a. hovedstaden Warszawa;
  • Storpolen vest herfor med grænse mod Tyskland;
  • Lillepolen mod sydøst med grænse til Slovakiet længst mod syd;
  • Galizien længst mod øst-sydøst, et landskab, der også omfatter dele af Ukraine;
  • Pommern, nærmere bestemt Bagpommern (herunder bl.a. Pomerellen og Kasjubien), i nord og nordvest ud mod østersøkysten.
  • Kujavien inde i landet syd for Pomerellen med den historiske by Gniezno;
  • Schlesien mod sydvest, hvoraf en lille del ligger i Tjekkiet;
  • Mazurien, herunder Warmia, i den nordøstlige del af landet syd for den russiske enklave Kaliningrad; og
  • Podlasie omkring Białystok i øst-nordøst med grænse til Hviderusland.

Politisk er landet inddelt i 16 amter, kaldet vojvodier eller vojvodskaber (på polsk województwa). Den nuværende administrative inddeling er fra 1999, da 49 amter blev lagt sammen. Beslutningen blev taget i 1998 ud fra idéen om at sikre en decentralisering efter kommunismens mangeårige centralisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig