Pommern

Pommern, (efter polsk Pomorze), historisk landskab ved Østersøen med øerne Rügen, Usedom og Wollin. Traditionelt deles Pommern i Forpommern vest for og Bagpommern øst for Oder.

I folkevandringstiden blev Pommern befolket af den vestslaviske stamme pomeranerne, og under Bolesław 1. Chrobry erobrede Polen omkring år 1000 Bagpommern.

Valdemar 1. den Store erobrede 1169 Rügen og besatte i en periode også Forpommern. Tyske kolonister bosatte sig i området i 1100-t., og Pommern var 1181-1637 et hertugdømme i det tyske rige med Stettin som hovedstad fra 1487. I perioden 1184-1227 var Pommern under dansk overhøjhed. Området var stærkt præget af storgodser med livegne bønder.

Det pommerske hertughus uddøde i 1637, og Pommern blev ved Den Westfalske Fred 1648 delt mellem Sverige, der fik Forpommern med øerne og Stettin, og Brandenburg, der fik tildelt Bagpommern. 1721 afstod Sverige størstedelen af sine besiddelser til Preussen, men beholdt dog den nordlige del af Forpommern med byerne Stralsund, Greifswald og Wolgast.

Ved Freden i Kiel 1814 fik Danmark til gengæld for Norge den svenske del af Pommern, som man dog med Preussen byttede til Lauenburg. I 1945 blev størstedelen af Bagpommern indlemmet i Polen, efter at den tyske befolkning var blevet fordrevet, mens resten indgik i DDR og fra 1990 i det tyske forbundsland Mecklenburg-Vorpommern.