Pommern

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Pommern, (efter polsk Pomorze), historisk landskab ved Østersøen med øerne Rügen, Usedom og Wollin. Traditionelt deles Pommern i Forpommern vest for og Bagpommern øst for Oder.

I folkevandringstiden blev Pommern befolket af den vestslaviske stamme pomeranerne, og under Bolesław 1. Chrobry erobrede Polen omkring år 1000 Bagpommern.

Valdemar 1. den Store erobrede 1169 Rügen og besatte i en periode også Forpommern. Tyske kolonister bosatte sig i området i 1100-t., og Pommern var 1181-1637 et hertugdømme i det tyske rige med Stettin som hovedstad fra 1487. I perioden 1184-1227 var Pommern under dansk overhøjhed. Området var stærkt præget af storgodser med livegne bønder.

Det pommerske hertughus uddøde i 1637, og Pommern blev ved Den Westfalske Fred 1648 delt mellem Sverige, der fik Forpommern med øerne og Stettin, og Brandenburg, der fik tildelt Bagpommern. 1721 afstod Sverige størstedelen af sine besiddelser til Preussen, men beholdt dog den nordlige del af Forpommern med byerne Stralsund, Greifswald og Wolgast.

Ved Freden i Kiel 1814 fik Danmark til gengæld for Norge den svenske del af Pommern, som man dog med Preussen byttede til Lauenburg. I 1945 blev størstedelen af Bagpommern indlemmet i Polen, efter at den tyske befolkning var blevet fordrevet, mens resten indgik i DDR og fra 1990 i det tyske forbundsland Mecklenburg-Vorpommern.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/12/2012
Ekspert
BeTho
Oprindelig forfatter
K-EF
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki