František Palacký, 1798-1876, tjekkisk historiker og politiker. Palacký blev tidligt en central skikkelse i den tjekkiske nationalbevægelse. Hans hovedværk er den monumentale Bøhmens historie, som udkom fra 1836 på tysk (Geschichte von Böhmen, 1836-67) og fra 1848 på tjekkisk som Det tjekkiske folks historie i Bøhmen og Mæhren (Dějiny národu českého v Čechách i v Moravě, 1848-76). Fra revolutionsåret 1848 fremtrådte Palacký som tjekkernes ubestridte politiske leder. I et opsigtsvækkende brev fra april 1848 til det tyske parlament i Frankfurt afslog han på tjekkernes vegne deltagelse her og gjorde sig til talsmand for en bevarelse af Østrig som det bedste værn for de små, især slaviske, nationer mellem Tyskland og Rusland. Palacký stod også i spidsen for Den Panslaviske Kongres i Prag i juni 1848, og han var en central skikkelse i den østrigske grundlovgivende forsamling, der efter den demokratiske revolutions nederlag blev opløst i marts 1849. Palacký forblev tilhænger af et føderaliseret Østrig efter etniske eller historisk-statsretlige kriterier. Omdannelsen af Habsburgerriget til Østrig-Ungarn i 1867 (se Ausgleich) uden hensyntagen til tjekkiske interesser var dog et alvorligt nederlag, og Palackýs sidste tid var præget af skuffelse og stadig stærkere afvisning af Habsburgerriget.