Albert Apponyi var en ungarsk greve og politiker. Fra 1872 var Apponyi medlem af Rigsdagen, i 1901-1903 dens formand. Som undervisningsminister 1906-1910 indførte han en skolelov, der gennemtvang undervisning på ungarsk i de etniske mindretals skoler. Et ungarsk overherredømme over landets andre nationaliteter var et kernepunkt i hans konservative politiske program. Efter 1. Verdenskrig kæmpede han som leder af fredsdelegationen — og senere som Ungarns delegerede i Folkenes Forbund — for en revision af Trianontraktaten.
Albert Apponyi
Faktaboks
Albert Apponyi
- Født
- 29. maj 1846
- Død
- 7. februar 1933
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.