Douglass C. North, Douglass Cecil North, 5.11.1920-23.11.2015, amerikansk økonomisk historiker. Douglass C. North er forfatter til en række værker, der analyserer langtidsudviklingen i amerikansk og europæisk økonomi samt påviser den rolle, institutionelle forhold, herunder ejendomsforhold, har spillet for udviklingen. Han modtog sammen med Robert W. Fogel nobelprisen i økonomi i 1993.