Møntkonvention, aftale i ældre tid mellem stater eller fyrster om at anvende samme møntfod og en ensartet udmøntning i deres områder. Et tidligt eksempel er en række oldgræske småstaters udmøntning af cistoforer. Størst betydning fik møntkonventionerne mellem tyske stater fra middelalderen og frem til Tysklands samling i 1871; områderne i den vestlige del af Tyskland anvendte den rhinske gylden som fællesmønt, mens der i Nordtyskland blev indgået konventioner om udmøntning af rigsdalere og mark i forholdet tre mark til en rigsdaler. Se også møntunion.