Stabelplads, stabelstad, ældre udtryk for en lokalitet, hvor især udenrigshandel var eller søgtes koncentreret, i sidste tilfælde for at handelen bedre kunne kontrolleres. Eksempelvis bestemte den engelske Ordinance of the Staple fra 1353, at handelen med uld kun måtte gå gennem bestemte byer, bl.a. Newcastle. I Danmark var København den vigtigste stabelplads.