Bulgarien er traditionelt et landbrugsland, men har efter 2. Verdenskrig gennemgået en hastig industrialisering i tæt samarbejde med Sovjetunionen. Samtidig blev landbruget omlagt til kollektiv og statslig drift. Siden de politiske ændringer i Østeuropa omkring 1990 undergår samfundet privatisering og nyorientering.
Bulgariens geografi
Bulgarien. Reklameskilt på gaden i en bulgarsk by.
Ny bro over Donau mellem Vidin i Bulgarien og Calfat i Rumænien.
Erhverv
Industri
Under den østeuropæiske arbejdsdeling inden for COMECON blev især den tunge industri udviklet, og der er fortsat en betydelig produktion af råjern, stål og valset jern. Inden for maskinbygning og metalforarbejdning faldt produktionen imidlertid til ca. en femtedel i årene 1990-1995. De traditionelle markeder er stort set faldet bort, og orienteringen mod nye markeder er vanskelig.
Landbrug
En femtedel af BNP stammer fra landbruget. Husdyrproduktion (kvæg, svin og får) og planteavl udgør hver sin halvdel af den samlede landbrugsproduktion. Af størst betydning er kornavlen, der hovedsagelig er udbredt på de flade nordøstlige dele af Donausletten. Væsentlige afgrøder er hvede, rug, byg og majs. Den almindelige økonomiske krise i 1990'erne ramte også landbruget hårdt. Hovedregionen for grøntsager er Det Thrakiske Lavland, især omkring byerne Plovdiv og Pazardzjik.
Turisme
Bulgariens klima og landskab er gunstige for udvikling af turisme. En større del af Sortehavskysten består af fin badestrand mellem klippepartier. Her ligger også klinter og sandtanger med klitter eller skov. På skovdækkede barriereøer, der adskiller havet fra laguner, eller på kystnære terrasser ligger talrige badebyer side om side med fiskerlejer. Privatiseringen af turisterhvervet foregår betydelig hurtigere end af industrien og landbruget. Den bulgarske del af Sortehavskysten er godt på vej til at genvinde sin position som "Østeuropas Riviera". Bulgarien er et af de lande i Europa, der har flest mineralske kilder, i alt over 600. Jagtturismen er traditionelt veludviklet, idet en stor del af landets jagtreservater før 1989 hovedsagelig blev benyttet af medlemmer af regeringen og regeringsgæster fra de andre østeuropæiske lande.
Infrastruktur
Bulgariens vej- og jernbanenet er forholdsvis veludviklede, men Balkanbjergene udgør en naturlig hindring mellem det nordlige og det sydlige Bulgarien. En væsentlig del af rejse- og fragttrafikken går gennem landets længste tunnel ved Vitinjapasset. Ca. 80 procent af vejene er asfalterede. Den største bulgarske Sortehavshavn, Varna, har fragtskibsforbindelse til bl.a. den ukrainske havn Odesa. Alle byer og landsbyer har elektricitet, men telefonnettet er forældet og upålideligt. Den bulgarske energiforsyning er baseret på kul (især brunkul) og kernekraft. Bulgarien har ét kernekraftværk, der ligger ved Kozloduj ved Donau.
Naturforhold
Store dele af Bulgarien er højland med skiftevis sletter og bjerge inden for meget kort afstand. Floderne er relativt små, og kun Donau kan besejles. Donausletten i nord består af gamle havaflejringer, der er dækket af frugtbart løss fra istiden. Floder fra bjergene har skabt dybe kløfter i det svagt bølgede sletteland. Balkanbjergene deler landet på midten og er på nordsiden dækket af nåleskov; på sydskråningerne findes græs og løvskov. Umiddelbart syd herfor ligger de lave bjerge, Sredna Gora. De er adskilt fra Balkanbjergene med en gravsænkning, "Rosernes Dal", hvor man har specialiseret sig i fremstilling af æteriske olier, først og fremmest rosenolie (ca. 1.000 kg årligt), men også mynte, lavendel og anis. Den sydvestlige del består af bjerge, bl.a. Rodopi-Rila-Pirin. Balkans højeste punkt, Musala (2.925 m), er blandt de mere end 130 tinder over 2.000 m. En højslette omkring Sofia går i øst over i den meget brede slette omkring floden Maritsa, og dette såkaldte Thrakiske Lavland adskiller bjergområdet i sydvest fra Balkanbjergene. Sletten, der er intensivt dyrket, er en tidligere havbugt, som er udfyldt med frugtbare flod- og havaflejringer.
Landet har et moderat fastlandsklima, der pga. nærheden til både Sortehavet og Middelhavet ligner Middelhavslandenes. Den månedlige middeltemperatur for hovedstaden Sofia er -2 °C i januar og 21 °C i juli. Årsnedbøren er 621 mm. Mens de nordeuropæiske og alpine iskapper under istiden udryddede mange plantearter, skete noget tilsvarende ikke i Bulgarien; derfor har især bjergskovene en meget høj artsrigdom i forhold til Nordeuropa. Løvskov dækker tre fjerdedele af det samlede skovareal. Landets 89 reservater og 11 nationalparker udgør tilsammen 2 procent af landet (1992).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.