Polens råstoffer

Grænseændringerne efter 2. Verdenskrig har forbedret Polens udgangspunkt for en industrialisering. Især har overtagelsen af de tidligere tyske områder i Górny Śląsk og Dolny Śląsk (Øvre og Nedre Schlesien) givet adgang til vigtige geologiske råstoffer og gjort landet til et af de lande i Europa, som er bedst forsynet med energiråstoffer. Før 2. Verdenskrig var industrien svagt udbygget og koncentreret i Warszawa, Łódź, Poznań og Kraków. Mellemkrigsperioden gav kun en svag udvikling, fordi gamle markeder var gået tabt efter 1. Verdenskrig, og krisen i 1930'erne hæmmede væksten. Siden 1945 har især de to store stenkulsfelter i syd forsynet landet med energi. Det største og vigtigste ligger omkring Katowice og strækker sig sydpå ind i Tjekkiet. Det andet ligger ved Wałbrzych; det er mindre, men rummer kul, som egner sig til koksproduktion. Ved Lublin i den østlige del af landet ligger et tredje stort felt, hvorfra man først begyndte at producere i 1975. Siden 1980'erne har kulproduktionen dog været faldende. I 2004 blev der brudt 101 mio. t. stenkul og 61 mio. t. brunkul. Polen står for ca. 3% af verdens kulproduktion og er Europas næststørste producent af kul (efter Rusland). Kul udgør også 2/3 af landets energiforsyning, en relativt stor andel i forhold til andre lande. De lettest tilgængelige forekomster er for længst udnyttet, så omkostningerne ved brydningen er stigende. Ca. 75% af kullene bruges indenlands, størstedelen i kraftvarmeværker. Resten eksporteres og udgør omkring 5% af Polens eksportindtægter. Brunkul, der er et andet vigtigt energiråstof, udvindes i den centrale og vestlige del af landet, hovedsagelig ved Konin, Turoszów og Bełchatów. Pga. brunkullenes lave brændværdi anvendes de næsten udelukkende i centrale kraftvarmeværker. Olie og naturgas findes i meget beskedent omfang. Derudover har Polen store forekomster af kobber, svovl, zink, bly, kalisalte og stensalt. I Turoszów produceres aluminium af lokale bauxitforekomster.

Industri og minedrift

I slutningen af 1990'erne påbegyndte nye private virksomheder i stort omfang produktion, og udenlandske selskaber begyndte at oprette afdelinger i Polen. Serviceerhverv spiller en stærkt stigende rolle. Der eksisterer fortsat store statslige, kapitalintensive virksomheder, fx minedrift, som det kræver store investeringer at privatisere.

Industrien beskæftiger 2,5 millioner mennesker (2006), heraf 71 % i den private sektor. Jern- og metalindustri, tekstilindustri og træ- og møbelindustri er de vigtigste brancher. Industrien bidrager med 24% af BNP (2005). Virksomhederne er ujævnt fordelt i landet; det største industrielle center findes omkring Katowice. Den sydvestlige del af landet er generelt meget industrialiseret, og store industrikoncentrationer findes ved byerne Warszawa, Łódź, Gdańsk, Poznań og Szczecin.

Forurening

Forureningen har sin rod i begyndelsen af 1950'erne, da Polen i sin industriudbygning satsede stærkt på sværindustrien uden at tage hensyn til de miljømæssige omkostninger. Først efter 1989 blev investeringerne i miljøbeskyttelse for alvor øget med mærkbare resultater i de følgende år. Forureningen er værst i de stærkt industrialiserede områder, hvor der også er store befolkningskoncentrationer. Det er områderne omkring Katowice, Legnica, Wałbrzych, Kraków og Warszawa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig