Polens grænser fra afslutningen af 1. Verdenskrig til afslutningen af 2. Verdenskrig.

.

Ved 1. Verdenskrigs afslutning i 1918 var Polens delingsmagter, Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland, præget af nederlag, opløsning og borgerkrig, og det gav Polen en chance for at genopstå som stat. Det nye Polens grænser blev bestemt dels af stormagterne på Fredskonferencen i Paris i 1919, dels ved egne krige mod nabostaterne.

Statschef november 1918-november 1922 blev Józef Piłsudski. Han ønskede et Polen med stor udstrækning mod øst, gerne i føderation med Litauen, Hviderusland og Ukraine. For ham var Polens hovedfjende Rusland uanset dets styreform. Politisk støttede han sig til venstrefløjen i Polen, bl.a. Det Polske Socialistiske Parti (PPS). Han ville dog gerne stå over partierne med magtbase i den af ham nydannede hær. Hans forhold til jøderne var godt, mens hans politiske modstander, Roman Dmowski, var åbent antisemitisk. Dmowski afviste bestemt en føderativ løsning i øst. Hans hovedfjende var Tyskland, og et borgerligt Rusland skulle danne modvægt mod dette farlige Tyskland; han ville dele Litauen, Hviderusland og Ukraine med Rusland.

Den Anden Republik, 1919-1939

Frimærker fra 1944 med motiver fra opstanden samme år. Efter den hårde sovjetiske besættelse 1939-41 og den tilsvarende nazistiske fra 1939 var ugerne under Warszawa-opstanden i august-oktober en kort stund, hvor polakkerne kunne føle sig frie og igen have egne symboler, fx frimærker. Opstanden inddrog ikke kun voksne mænd i militære kampe, men aktiverede også børn og kvinder i mange nye funktioner som kurerer eller organisatorer af det civile samfund.

.

Piłsudski og Dmowski prægede polsk politik i mellemkrigstiden. Grænserne til Tyskland og Tjekkoslovakiet blev bestemt af de allierede, til Litauen og Sovjetunionen reelt ved krig. Tyskland måtte afstå Danzig (Gdańsk), der blev en fristad under Folkenes Forbund, samt et område mellem Østpreussen og Tyskland, senere kaldet Den Polske Korridor, Poznańområdet og en del af det kulrige Øvre Schlesien. Tjekkoslovakiet erobrede 1919-1920 og beholdt en del af Teschen (polsk Cieszyn), Polen erobrede i 1920 Vilnius og indlemmede senere både byen og dens opland i Polen, og efter krig med ukrainere i Galicja erhvervede Polen Østgalicja med byen Lviv. En krig mod de russiske bolsjevikker 1919-1920 endte med, at Dmowskis løsning blev gennemført: Polen og Rusland delte Hviderusland og Ukraine imellem sig.

Den nye stat fik store nationale og religiøse mindretal; kun ca. 65% af befolkningen var polakker, ca. 10% var jøder. Det største mindretal var ukrainerne med 15%, men det mest højtråbende var tyskernes 2%, der havde det store Tyskland i ryggen.

Polen blev en parlamentarisk republik med en meget demokratisk forfatning fra 1921. Der var to kamre, Senatet og Sejmen, som valgte en præsident, der havde små beføjelser, for Dmowski ville forhindre en stærk mand, fx Piłsudski, i at få for stor indflydelse.

Intern splittelse

Polen var fra 1918 et stærkt splittet samfund, hvilket også sås i parlamentet; der var hele 13 regeringer mellem 1919 og 1926. I utilfredshed med dette system kom Piłsudski tilbage til magten ved et statskup i maj 1926, og han og hans efterfølgere prægede 1926-1939 det politiske system.

Kuppet i 1926 var vendt mod højrefløjen, mod Roman Dmowski og Bondepartiets leder Wincenty Witos (1874-1945). Piłsudski afskaffede ikke forfatningen, men ændrede den, således at den udøvende magt blev styrket på bekostning af partierne og parlamentet.

Fra 1930 blev styrets behandling af oppositionen og parlamentet grovere, og forfatningen af 1935 var et skridt i udemokratisk retning. Oppositionens presse og partier fik dog lov til at eksistere. Piłsudskis hovedinteresse var udenrigspolitik og militære sager, idet han søgte en balancegang mellem stormagterne ud fra Polens egen styrke. Sovjetunionen var for ham hovedfjenden. I 1934 indgik han en forståelse med Hitler uden dog at nære illusioner om Hitlers videre planer.

Efter Münchenaftalen oktober 1938 var det gode polsk-tyske forhold slut. Udenrigsministeren 1932-1939, Józef Beck (1894-1944), afviste Hitlers krav om Danzig og bedre adgang til Østpreussen. Beck ville ikke gøre Polen til en tysk vasalstat. Han ønskede heller ingen garanti fra Sovjetunionen, idet han frygtede, at det ville ændre grænsen fra 1920-1921.

Ved aftalen mellem Hitler og Stalin august 1939 blev Polen delt for fjerde gang, og med Hitlers angreb i september 1939 og et sovjetisk angreb få uger senere forsvandt Polen igen som stat.

Polen under 2. Verdenskrig, 1939-1945

Under 2. verdenskrig blev det polske folks eksistens truet, og dets dramatiske historie blev udspillet på tre niveauer. Det ene var begivenhederne i det polske område under tysk og sovjetisk besættelse, hvor tyskerne bl.a. søgte at fjerne Polen fra landkortet ved at kalde den af dem besatte del for Generalguvernementet, mens russerne med bl.a. Katynmassakren søgte at umuliggøre dannelsen af en ny polsk stat. Det andet var eksilregeringens ageren i London under ledere som Władysław Sikorski og Stanisław Mikołajczyk, idet den søgte at sikre et stort og uafhængigt Polen efter en allieret sejr, at påvirke stormagterne og at støtte sig på en stor modstandsbevægelse i Polen; det tredje niveau var de britiske, amerikanske og sovjetiske lederes forhandlinger om Polens nye grænser og nye regering.

Såvel den sovjetiske (1939-1941) som den tyske besættelse af Polen medførte omfattende folkeflytninger og mord. Den nazistiske racepolitik kom således til fuld udfoldelse i Polen; i 1940 blev jøderne samlet i ghettoer, og fra 1942 blev de myrdet i tilintetgørelseslejre, mens polakkerne blev udsat for terror og vilkårlighed, og mange blev ført til slavearbejde i Tyskland.

De sidste få jøder i Warszawas ghetto gjorde forgæves oprør i april 1943. Den store borgerlige polske modstandshær, AK, forsøgte, ligeledes forgæves, et oprør i Warszawa august-oktober 1944, som militært var vendt mod tyskerne, men politisk mod russerne, og da det var nedkæmpet, ødelagde tyskerne Warszawa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig