Partikoalitionernes stemmeandele ved valget til Sejmen i 2023

PiS og allierede 35,38
Borgerkoalitionen 30,70
Den Tredje Vej 14,40
Venstre 8,61
Konføderationen 7,16
øvrige (ingen mandater) 3,76
Kilde: Polens nationale valgkommission

Polen har et demokratisk, pluralistisk partisystem, hvor forskellige partier har kæmpet om regeringsmagten siden kommunismens fald i 1989. Efter ti år med store udsving i partisystemet skete der i midten af 00’erne en konsolidering af de største partier, som stadig eksisterer i dag.

Der var parlamentsvalg i Polen den 15. oktober 2023, hvor følgende partier og partikoalitioner stillede op:

Lov og Retfærdighed (PiS)

PiS afholder valgkonvent i 2023.
Det national- og socialkonservative polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) afholdt konvent den 7. oktober 2023, lidt over en uge før parlamentsvalget. I forgrunden ses flag med PiS' logo, hvori indgår de nationale symboler ørnen og kronen.
PiS afholder valgkonvent i 2023.
Af /Ritzau/Scanpix.
  • Polsk navn: Prawo i Sprawiedliwość – PiS
  • Stiftet: 2001
  • Resultat ved valget i 2019: 43,59 procent
  • Resultat ved valget i 2023: 35,38 til hele valgkoalitionen (-8,21)
  • Ideologi: nationalkonservatisme, socialkonservatisme

PiS har en nationalkonservativ eller socialkonservativ ideologi, hvor traditionelle familieværdier og en stærk tilknytning til den nationale identitet er knyttet sammen med et program for sociale ydelser til ældre, svage og børnefamilier samt en høj grad af statseje og statsstyring af virksomheder og samfundsinstitutioner. PiS støtter det polske EU-medlemskab, men mener, at EU skal reformeres, så det i højere grad bliver et mellemstatsligt samarbejde.

Grundlæggelse og første år

PiS blev stiftet i 2001 af tvillingebrødrene Lech og Jarosław Kaczyński, der tidligere havde været politisk aktive i Valgforbundet Solidaritet (AWS). PiS’ første partiprogrammer forudså afskaffelse af Polens 3. Republik, der var blevet indført med systemskiftet i 1989, men som ifølge PiS ikke havde renset nok ud fra det gamle kommunistiske apparat. I stedet havde PiS planer om at indføre en 4. Republik med en ny grundlov.

I 2005 blev Lech Kaczyński valgt til Polens præsident, og efter parlamentsvalget samme år kunne PiS danne regering med to andre partier, et protestparti med rødder hos landbefolkningen, kaldet Selvforsvar (Samoobrona), og et værdipolitisk konservativt parti De Polske Familiers Liga (Liga Polskich Rodzin). Regeringsperioden var præget af ustabilitet og endte med, at der blev udskrevet valg i utide i 2007.

Præsident død i flystyrt

Den 10. april 2010 blev præsident Lech Kaczyński dræbt i en flyulykke ved Smolensk i Rusland på vej til en mindehøjtidelighed for Katyń-massakren. Flyulykken blev senere omdrejningspunkt for konspirationsteorier om, at der var sprængstof ombord, men hverken de officielle havariundersøgelser eller den undersøgelseskommission, der blev nedsat af PiS i 2016, har dog været i stand til at påvise dette. Flyulykken har alligevel spillet en stor rolle for partiet, der i mange år har afholdt mindehøjtideligheder hver måned. Ved præsidentvalget i 2010 stillede Jarosław Kaczyński op i stedet for sin bror, men blev slået af PO’s kandidat Bronisław Komorowski.

Valgsejre i 2015 og 2019

I foråret 2015 blev PiS’ kandidat, Andrzej Duda, valgt til Polens præsident, og samme år genvandt partiet regeringsmagten som del af regeringskoalitionen Forenet Højre, der fik 37,5 procent af stemmerne. Partiets valgløfter om at sænke pensionsalderen fra den nyligt indførte grænse på 67 år til de tidligere 60 år for kvinder og 65 år for mænd samt at indføre børnepenge på 500 PLN pr. måned fra og med barn nr. 2 blev af kommentatorer anset for at være deres vigtigste valgløfter op til valget i 2015.

PiS genvandt regeringsmagten ved valget i 2019 med 43,59 procent af stemmerne. Ved dette valg gik PiS blandt andet til valg på at udbrede børnepengene på 500 PLN til også at omfatte det første barn og at indføre en 13. bonus-månedsudbetaling til pensionister. Ved dette valg førte PiS desuden kampagne på at stå fast på traditionelle familieværdier, bl.a. ved at kæmpe imod, hvad partiet betegnede som ”LGBT-ideologien”, og ved at nægte at give LGBT+-personer flere rettigheder.

Kritik for undergravelse af demokrati

Jarosław Gowin og Zbigniew Ziobro i 2020.

Politisk på hver sin side af det tidligere regeringsparti PiS stod dets to mindre koalitionspartnere Det Republikanske Parti og Suverænt Polen. Førstnævnte er liberalkonservativt og udgår fra Jarosław Gowins (tv.) tidligere midterparti Forståelse, mens sidstnævnte, der 2018-2023 hed Solidarisk Polen, er nationalkonservativt og euroskeptisk. Det ledes stadig af den omstridte Zbigniew Ziobro, indtil 2023 justitsminister, der her th. ses sammen med Gowin ved et pressemøde i forbindelse med indgåelsen af regeringskoalitionen med PiS i 2020.

Jarosław Gowin og Zbigniew Ziobro i 2020.
Af /Ritzau Scanpix.

PiS’ tid i regering siden 2015 har været præget af kritik for at undergrave domstolenes uafhængighed, da PiS i strid med landets grundlov har afsat dommere og indsat deres egne og oprettet nye disciplinære organer for de polske dommere. Kritikken er bl.a. kommet fra dommerforeninger i ind- og udland, fra USA’s regering og fra EU og Europarådet. EU har også taget flere juridiske skridt mod Polen på retsstatsområdet, og EU tilbageholder aktuelt milliarder af EURO på grund af dette.

PiS’ regering har desuden fået kritik fra europæiske lande og USA for at sætte deres egne folk ind i de polske public service-medier og chikanere ikke-statslige medier, samt for at stramme abort-lovgivningen og gøre forholdene sværere for LGBT+-personer.

Valgkoalition med to mindre partier

Lov og Retfærdighed har på sine partilister givet plads til kandidater fra to mindre partier; Suverænt Polen og Det Republikanske Parti.

Suverænt Polen – Suwerenna Polska (SP)

SP har en nationalkonservativ og euroskeptisk ideologi.

SP blev stiftet i 2012 med navnet Zbigniew Ziobros Solidariske Polen og hed fra 2018 bare Solidarisk Polen. Partiet skiftede navn til Suwerenna Polska (Suverænt Polen) i maj 2023.

SP blev stiftet af tidligere medlemmer af Lov og Retfærdighed (PiS), efter at SP’s senere partileder Zbigniew Ziobro (f. 1970) var blevet ekskluderet fra PiS. I 2014 indgik SP valgalliance med PiS og i 2015 stillede de op på fælles lister til det polske parlamentsvalg under navnet Forenet Højre (ZP). Efter valget blev SP’s formand Zbigniew Ziobro justitsminister i Polen og har blandt andet stået i spidsen for de retsreformer, der har mødt kritik fra Europarådet, EU og USA.

Det Republikanske Parti (Partia Republikańska)

Donald Tusk og Rafał Trzaskowski under valgkampen i 2023.

Borgerplatformens leder, den tidligere formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk (tv.), og partiets næstformand, Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski (f. 1972) gør sejrstegn til deltagerne ved "En million hjerters march", som partiet og oppositionen organiserede i Warszawa den 1. oktober 2023. Demonstrationen omtales som den største i Polen siden kommunismens fald i 1989. Da Borgerplatformen stiller op som en del af den større Borgerkoalition i alliance med en række andre partier, var partiets egne symboler, herunder de orange farver, ved marchen udskiftet med bl.a. polske flag og koalitionens hjerteformede emblem.

Donald Tusk og Rafał Trzaskowski under valgkampen i 2023.
Af /Ritzau/Scanpix.

Det Republikanske parti ligger tæt på midten i polsk politik. Partiet har en liberal ideologi med fokus på traditionelle familieværdier, national identitet og frit marked.

Partiet blev stiftet i 2021 på basis af parlamentsmedlemmer fra flere andre partier, bl.a. det tidligere midterparti Forståelse (Porozumienie) med Jarosław Gowin (f. 1961) i spidsen. Sidstnævnte parti var i regeringskoalition med PiS fra 2014, men blev opløst, efter at Gowin blev fyret fra sin ministerpost i 2021.

Det Republikanske Partis formand er Adam Bielan (f. 1974).

Borgerplatformen (PO)

  • Polsk navn: Platforma Obywatelska (PO)
  • Stiftet: 2001
  • Resultat ved valget i 2019: 27,40 procent
  • Resultat ved valget i 2023: 30,70 til hele Borgerkoalitionen (+3,30), 23,12 til PO alene (-4,28)
  • Ideologi: økonomisk og værdipolitisk liberalisme

PO har en økonomisk og værdipolitisk liberal ideologi med fokus på personlig frihed, demokrati og stærkt selvstyre for regioner og kommuner. Partiet er stærkt knyttet til Polens medlemskab af EU og opretholdelsen af demokratiske grundprincipper. PO har flyttet sig ideologisk siden partiets oprettelse, hvor det havde en stærk konservativ og liberal profil. De seneste år har partiet fået mere fokus på velfærds- og socialpolitik, LGBT-personers rettigheder og kvinders ret til abort.

Grundlæggelse og første år

PO blev stiftet i 2001 af Donald Tusk, der tidligere havde været medstifter af partiet Liberal-Demokratisk Kongres. I perioden 2001-2005 var PO det største oppositionsparti under SLD’s socialdemokratiske regering. I 2005 stillede PO op til parlamentsvalget og Donald Tusk til præsidentvalget, hvor han vandt første runde, men tabte anden runde til Lech Kaczyński fra PiS, efter at PiS-politikeren og journalisten Jacek Kurski (f. 1966) under valgkampen havde udspredt falske oplysninger om, at Tusks farfar havde meldt til frivilligt til tysk Wehrmacht under 2. verdenskrig. I PiS' første regeringsperiode fra 2005 til 2007 var PO igen det største oppositionsparti.

Regeringsmagt 2007-2015

Efter et valg i utide i 2007 kunne PO danne regering sammen med midterpartiet PSL, og de to partier genvandt regeringsmagten i 2011 og sad på den frem til 2015. PO-PSL-regeringen var kendetegnet ved økonomiske reformer, bedre forhold for erhvervsdrivende og bekæmpelse af korruption. I 2012 blev pensionsalderen hævet til 67 år mod tidligere 65 år for mænd og 60 år for kvinder.

I 2010 vandt PO’s kandidat Bronisław Komorowski præsidentvalget i Polen.

Europæisk toppost

Barbara Nowacka til demonstration i 2017.
Barbara Nowacka er leder af centrum-venstrepartiet Det Polske Initiativ, som er et af de partier, der indgår i Borgerkoalitionen. Hun er Polens nye undervisningsminister efter valget i 2023. Her ses hun til demonstration i november 2017 mod regeringens bebudede reform af retsvæsenet.
Barbara Nowacka til demonstration i 2017.
Af /Ritzau/Scanpix.

I 2014 blev PO’s formand og Polens premierminister Donald Tusk valgt til formand for Det Europæiske Råd. Det var første gang, at denne stilling blev givet til en repræsentant fra EU’s nye medlemslande efter udvidelsen i 2004. Han gik derfor af som premierminister og formand for PO og blev afløst af Ewa Kopacz (f 1956).

Største oppositionsparti

Szymon Hołownia og Władysław Kosiniak-Kamysz i 2023.

Den Tredje Vejs to ledere, Szymon Hołownia fra Polen 2050 (tv.) og Władysław Kosiniak-Kamysz fra bondepartiet PSL, holder pressemøde den 18. september 2023 under den polske valgkamp. Tilhængerne bagved holder skilte op fra henholdsvis hele koalitionen (på polsk Trzecia Droga) og for PSL med dette partis traditionelle grønne farve. Efter valget blev Hołownia formand for Sejmen (underhuset), mens Kosiniak-Kamysz blev forsvarsminister og vicepremierminister.

Szymon Hołownia og Władysław Kosiniak-Kamysz i 2023.
Af /Ritzau/Scanpix.

I 2015 stillede Komorowski op til sin anden præsidentperiode, men tabte til PiS’ kandidat Andrzej Duda, og samme efterår tabte PO og PSL også regeringsmagten til PiS. PO har siden 2015 igen udfyldt rollen som det største oppositionsparti i parlamentet. I 2020 stillede Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski (f. 1972) fra PO op til præsidentvalget mod den siddende præsident Andrzej Duda, men tabte med en margin på 1 procent.

Efter flere formandsskifter blev Donald Tusk igen valgt til partiformand i 2021, og han er partiets kandidat til premierministerposten ved valget i 2023, hvor partiets mærkesager bl.a. er at genetablere domstolenes og public-service-mediernes uafhængighed, højere velfærd og fri abort.

Trods forsøg fra PO på at opstille fælles valglister for en koalition af alle oppositionspartier til venstre for PiS-regeringen, så lykkedes det ikke, og PO opstillede derfor ved valget i 2023 som en del af Borgerkoalitionen (Koalicja Obywatelska) sammen med en række mindre og nyere centrum-liberale partier.

Den Tredje Vej

  • Polsk navn: Trzecia Droga
  • Stiftet: 2023
  • Resultat ved valget i 2019: 8,55 procent (tal for PSL alene)
  • Resultat ved valget i 2023: 14,40 procent (+5,85)
  • Ideologi: socialkonservatisme, liberalisme

Den Tredje Vej er en valgkoalition, der blev indgået i 2023 af to partier: PSL og det nye Polen 2050.

Det Polske Folkeparti (Polskie Stronictwo Ludowe – PSL)

PSL er ofte på dansk blevet benævnt ”Det Polske Bondeparti”, fordi partiet har sine rødder og opbakning blandt polske landmænd. PSL har en socialkonservativ ideologi med fokus på traditionelle familieværdier og demokrati.

PSL blev oprettet i sin nuværende form i 1990, men partiet har rødder i mellemkrigstiden, og det fungerede gennem kommunismen som et selvstændigt parti ved siden af det regerende kommunistparti. Efter kommunismens fald har PSL både siddet i regering sammen med det socialdemokratiske SLD, nemlig 1993-1997 og igen 2001-2003, og med PO, nemlig i perioden 2007-2015.

PSL har fastholdt en værdipolitisk konservativ linje og nedstemte bl.a. som tungen på vægtskålen friere regler for kønsskifte kort før valget i 2005. Partiet er også fortsat skeptisk over for fri abort. De seneste år har PSL sammen med de øvrige oppositionspartier til venstre for PiS-regeringen været en stærk kritiker af dens reformer af domstolene og public-service-medierne for at true demokratiet i Polen. Formand for PSL har siden 2015 været Władysław Kosiniak-Kamysz (f. 1981).

Polen 2050 (Polska 2050 – PL2050)

Lewica før det polske valg 2023.

Syv kvindelige kandidater flankeres af to af partialliancen Venstres (Lewicas) ledere, Włodzimierz Czarzasty (tv.) og Robert Biedroń på et møde om dens valgprogram den 16. september i Warszawa. I midten i rødt ses Agnieszka Dziemianowicz-Bąk (f. 1984), der blev familie-, arbejds- og socialminister efter valget i 2023.

Lewica før det polske valg 2023.
Af /Ritzau/Scanpix.

PL2050 er et centrumsparti med en liberal og kristendemokratisk ideologi. Partiet begyndte som en græsrodsbevægelse i 2019 med den politisk ukendte tv-vært Szymon Hołownia (f. 1976) i spidsen. Han opnåede en tredjeplads ved præsidentvalget i 2020.

Partiet blev stiftet i 2021 med det fulde navn Szymon Hołownias Polen 2050 og fik repræsentation i parlamentet, da flere medlemmer fra PO skiftede til PL2050. Partiet har markeret sig som en stærk kritiker af PiS-regeringens retsreformer og kontrol over public-service-medierne.

Venstre

  • Polsk navn: Lewica
  • Stiftet: 2019
  • Resultat ved valget i 2019: 12,56 procent
  • Resultat ved valget i 2023: 8,61 procent (-3,95)
  • Ideologi: socialdemokratisme, værdipolitisk liberalisme

Lewica er en partikoalition med en socialdemokratisk, grøn og værdipolitisk liberal ideologi. Det blev stiftet op til parlamentsvalget i 2019 som en sammenslutning af det gamle socialdemokratiske parti SLD og en række nyere venstreorienterede partier. Lewica har de seneste år særligt markeret sig med værdipolitiske mærkesager som fri abort og bedre forhold for LGBT+-personer samt med kritik af PiS-regeringens retsreformer og kontrol over public-service-medierne for at undergrave demokratiet i Polen.

Socialdemokratiet – SLD

En af de grundlæggende kræfter bag Lewica var partiet SLD (Sojusz Lewicy Demokratycznej – Den Demokratiske Venstrealliance), der var en reformeret udgave af det polske kommunistparti fra før 1989. SLD’s kandidat, Aleksander Kwaśniewski, vandt præsidentposten i det demokratiske Polen i to perioder fra 1995-2005, og SLD sad i regering 1993-1997 og igen 2001-2005. Herefter mistede partiet sin brede opbakning, blandt andet efter en række sager om nepotisme. En af Lewicas nuværende partiformænd, Włodzimierz Czarzasty (f. 1960), har sin politiske fortid i SLD og helt tilbage i kommunistpartiet siden 1983.

LGBT-aktivisme

Adrian Zandberg og Magdalena Biejat i 2023.
Partiet Razems to topfigurer, polsk-danske Adrian Zandberg og oversætteren Magdalena Biejat (f. 1982) taler til delegerede på et valgmøde hos partialliancen Venstre (Lewica), som Razem indgår i, den 9. september 2023.
Adrian Zandberg og Magdalena Biejat i 2023.
Af /Ritzau/Scanpix.

Et andet af de partier, har dannet grundlag for Lewica, er Forår (Wiosna), der i 2019 blev grundlagt af Robert Biedroń (f. 1976), som i dag også er partiformand i Lewica. Biedroń begyndte sin politiske karriere som LGBT-aktivist i begyndelsen af 2000’erne, hvor han grundlagde Kampagne mod Homofobi og gennemførte de første LGBT+-parader i Polen under navnet Lighedsparaden (Parada Równości). Biedroń fungerede som den første erklærede homoseksuelle borgmester i Polen i byen Słupsk fra 2014 til 2018.

Dansk-polsk element

Et tredje af de markante partier bag Lewica er Razem (Sammen), der blev grundlagt i 2015 og stillede op til parlamentsvalget samme år med polsk-danske Adrian Zandberg (f. 1979) i spidsen. Razem havde særligt fokus på arbejdsmarkedspolitik og arbejdstagerrettigheder. Razem opnåede 3,5 procent af stemmerne, men stemmefordelingen og den høje polske spærregrænse betød, at hverken Razem eller SLD kom i parlamentet i 2015. Venstrefløjen oplevede samlet et stemmespild på mere end 10 procent.

Fælles parti fra 2019

Op til valget i 2019 samlede venstrefløjspartierne sig i Lewica for at undgå en ny situation med stemmespild. Lewicas mærkesager op til valget i 2023 er arbejdstagerrettigheder, velfærd, klima, fri abort, rettigheder for LGBT-personer og genoprettelse af de frie domstole og frie public-service-medier, som de kritiserer den nuværende PiS-regering for at have undergravet.

Splittelse efter valget 2023

Ved valget i oktober 2023 opnåede Lewica i alt 26 pladser i Sejmen. Mens fusionen af SLD og Wiosna blev halveret og gik fra 38 til 19 pladser, fik Razem valgt en ekstra og gik fra 6 til 7. Da den hidtidige opposition efter valgsejren kunne danne regering i december, gik SLD-Wiosna med, mens Razem på grund af utilfredshed med regeringsprogrammet valgte at stå udenfor; partiet støttede dog den nye regering.

Konføderationen

Janusz Korwin-Mikke i 2015.
Janusz Korwin-Mikke fotograferet i Sejmen i 2015. Bag ham partiet KORWIN's logo med kronen, der angiver den monarkisme, som partiet kombinerer med det libertære. Ud over at det henviser til hans eget navn, er KORWIN en forkortelse for Koalicija Odnowy Rzeczypospolitej Wolność i Nadzieja 'Koalitionen for fornyelse af frihedens og håbets republik'.
  • Polsk navn: Konfederacja Wolność i Niepodległość (Konføderationen Frihed og Uafhængighed)
  • Stiftet: 2019
  • Resultat ved valget i 2019: 6,83 procent
  • Resultat ved valget i 2023: 7,16 (+0,33)
  • Ideologi: nationalisme, konservatisme, ultraliberalisme

Konføderationen kombinerer en ultraliberal og en nationalkonservativ ideologi med fokus på national selvbestemmelse, euroskepticisme, traditionelle familieværdier, abortmodstand og et frit marked.

Konføderationen blev dannet som valgforbund op til Europaparlamentsvalget i 2018. I 2019 blev den grundlagt som et egentligt parti på basis af flere mindre partier, blandt andre KORWiN og Den Nationale bevægelse (Ruch Narodowy).

KORWiN og korwinisme

KORWiN var et ultraliberalt og nationalkonservativt parti, der blev grundlagt i 2015 af Janusz Korwin-Mikke (f. 1942). Han har i folkemunde lagt navn til en ny ideologi ”korwinisme”, der blandt andet omfatter skepsis mod demokratiet og et ønske om at indføre monarki og minimalstat, og som bekender sig til stærkt konservative kristne værdier og modstand mod flere rettigheder til kvinder og til religiøse og seksuelle minoriteter.

Den Nationale Bevægelse

Den Nationale Bevægelse blev grundlagt i 2012 med en nationalistisk, konservativ, katolsk og euroskeptisk ideologi. Partiet var forbundet med den årlige march i Warszawa på Polens uafhængighedsdag den 11. november og har markeret sig på nationale dagsordner og modstand mod indvandring, abort og rettigheder til LGBT-personer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig