Nicolae Ceauşescu

Nicolae Ceauşescu voksede op med otte søskende i en fattig familie, men han klarede sig godt i skolen. Han havde dog ikke mange venner og var kendt som en hidsig ung mand, der ikke veg tilbage for at bruge vold.

Han kom i skomagerlære, men engagerede sig i 1930'erne mere og mere i kommunistisk arbejde, hvilket førte til flere fængselsophold. Kommunistpartiet havde været forbudt siden begyndelsen af 1920'erne. Nicolae Ceauşescu blev medlem af kommunistpartiet allerede i 1936.

Under 2. Verdenskrig sad han fængslet og kom til at dele celle med landets senere første kommunistiske leder, Gheorghe Gheorghiu-Dej, som blev hans mentor. I fængslet havde de adgang til at læse politiske bøger. På den måde fik den unge Ceauşescu kendskab til de socialistiske klassikere.

Da Den Røde Hær kom til Rumænien i slutningen af august 1944, tog Ceauşescus karriere et kvantespring. Josef Stalin og hans rådgivere skubbede det lille rumænske kommunistparti frem og satte det til at styre landet under streng overvågning af sovjetiske rådgivere.

Nicolae Ceauşescu og Gheorghiu-Dej udgjorde grundstammen i partiets hjemmekommunister, der vandt magtkampen over den såkaldte Moskva-fløj i begyndelsen af 1950'erne. De var begge ansvarlige for den stalinistiske og senere nationalistiske kurs, der kom til at præge landet helt frem til 1989.

Ceauşescu indtrådte i Centralkomitéen 1952 og i politbureauet i 1955. I samme periode beklædte han flere ministerposter; han var bl.a. landbrugs- og forsvarsminister. Som landbrugsminister deltog han aktivt i den meget brutale kollektivisering af landbruget.

Efter Gheorghiu-Dejs død i 1965 samlede Ceauşescu magten inden for en snæver personkreds og beklædte selv flere og flere poster: som generalsekretær, som præsident og som øverstkommanderende for de væbnede styrker.

I 1966 udstedte Ceauşescu et berygtet dekret om fødselsfremmende foranstaltninger. Rumænerne fødte for få børn, hvorfor abort blev forbudt, og både politiet og sikkerhedspolitiet Securitate blev sat ind for at få kvinder til at føde flere børn. De mange forsømte børn, man i Vesten kunne se på TV efter omvæltningerne i 1989, var resultatet af dekretet fra 1966. Det var en af de tungeste byrder, Ceauşescus styre lagde på de rumænske familier.

Nicolae Ceauşescu styrede ved hjælp af en hård planøkonomisk og nationalistisk kurs kombineret med forfølgelse af politiske afvigere. Internt i partiet udrensede man også kritiske røster, hvilket forhindrede dannelsen af en reformkommunisk fløj som i Ungarn, Tjekkoslovakiet eller Polen. Landet blev holdt i stramme stalinistiske tøjler lige til afslutningen i 1989.

Udenrigspolitisk markerede Rumænien sig under den kolde krig selvstændigt i forhold til Sovjetunionen og fik derved gode forbindelser til vestlige regeringer. Ceauşescus popularitet uden for Sovjet-sfæren kulminerede, da han i august 1968 kritiserede den sovjetiske invasion af Tjekkoslovakiet og lagde afstand til Warszavapagten. Det skete fra den samme balkon på centralkomiteens bygning, hvor folket 19 år senere skulle komme til at buhe ham ud.

I 1971 rejste Ceauşescu til Nordkorea og Kina, hvorfra han kom hjem med tanker om en kulturrevolution i bagagen. Kontrollen med kulturlivet strammedes, og systematiseringerne af landsbyerne samt kæmpeprojekter i byerne påbegyndtes. Det kendteste projekt er det enorme Folkets Hus i Bukarest (nu Palatul Parlamentului, Parlamentspaladset), der stadig er en af verdens største bygninger.

Rumænien oplevede voldsomme økonomiske vanskeligheder i 1980'erne, hvor befolkningen led nød på grund af mangel på mad og varme. Ceauşescu lod udarbejde et videnskabeligt program, der viste, hvor få kalorier man som person kunne leve på. Næsten hele landets fødevareproduktion blev eksporteret for at tilbagebetale gælden til udenlandske banker.

Samtidig voksede personkulten omkring Ceauşescu og hans familie. Det var et klanstyre, hvor familien og nogle få rådgivere styrede alt.

Under omvæltningerne i Østeuropa i efteråret 1989 søgte han at føre en uforandret politik. Han blev hyldet som en romersk kejser på den sidste partikongres i november 1989. Men en måned senere mistede han grebet om militæret og secutitate, da de til sidst nægtede at skyde på demonstranter. Under flugt blev Nicolae Ceauşescu pågrebet og efter en summarisk rettergang henrettet for åben skærm sammen med sin hustru Elena.

• Rumæniens historie 1945-1989