Aromunerne er et folkeslag på ca. 500.000 personer, der lever spredt i alle Balkanlande, først og fremmest i Grækenland. De taler den rumænske dialekt aromunsk. Deres traditionelle hovederhverv er fåreavl, og de sæsonbestemte vandringer har resulteret i sammenhold med hensyn til sprog og skikke.

Faktaboks

Også kendt som

makedo-rumænere, kutso-valakker, tzintzarer

Aromunernes historie

Aromunerne er nævnt i byzantinske kilder fra 900-tallet. Der er flere teorier om deres oprindelige territorium, men de er formodentlig ligesom dalmatere, meglenitere, istro-rumænere og dako-rumænere efterkommere af den østlige, romaniserede befolkning.

Deres kulturelle centrum var især i 1700-tallet Moscopole i Albanien. Byen blev plyndret og nedbrændt af tyrkerne i 1769 og 1788. Aromunerne spillede en vigtig rolle i Grækenlands kamp for selvstændighed i 1800-tallet, men de er ikke anerkendt som en minoritet i Grækenland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig