Albertsøen, Lake Albert, tidl. også Lac Mobutu Sese Seko, sø i det østafrikanske Rift Valley-område på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda. Søen er 160 km lang og 30-40 km bred, i alt 5335 km2. Semliki og Victoria Nile udmunder i Albertsøen, og den afvandes mod nord af Albert Nile. Søen er opkaldt efter dronning Victorias gemal, prins Albert.