Faktaboks

Etymologi
Landet navn kommer fra den gamle græske betegnelse Erythra Thalassa for Det Røde Hav, som er det farvand, der afgrænser landet.
Officielt navn
Ertra, Hagere Ertra
Dansk navn
Eritrea
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Asmara
Indbyggertal
3,64 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal
121 041 km²
Indbyggere pr. km²
35 (2019)
Officielt/officielle sprog
tigrinsk (officielt), arabisk (officielt), engelsk (officielt), tigre, kunama, afar, andre kushitiske sprog
Religion
sunnimuslimer, koptiske kristne, katolikker, protestanter
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 24. maj (1991)
Statsoverhoved
præsident Isaias Afwerki (siden den 8. juni 1993); præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder i Eritrea.
Møntfod
nakfa
Symbol
kamelen
Valutakode
ERN
Nationalsang
Ertra, Ertra, Ertra ('Eritrea, Eritrea, Eritrea')
Engelsk navn
Eritrea, State of Eritrea
Uafhængighed
den 24. maj 1993 (fra Etiopien)
Befolkningssammensætning
tigrinsk 55 %, tigre 30 %, saho 4 %, kunama 2 %, rashaida 2 %, bilen 2 %, andre (afar, beni, amir, nera) 5 % (2010)
BNP pr. indb.
7.565 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 61,4, kvinder 65,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,434 (2018)
Indeks for levevilkår, position
182 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
0,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.er
Flag
.

Eritrea er en republik i det nordøstlige Afrika; tidligere italiensk koloni. Efter 2. Verdenskrig blev Eritrea indlemmet i Etiopien, og først efter næsten 40 års udmarvende befrielseskrig blev landet selvstændigt i 1993.

Eritrea er et af verdens allerfattigste lande og plages jævnlig af tørke. Krigen med Etiopien betød i 1999 og 2000, at landbrugsproduktionen gik i stå i flere områder. Sammen med tilbagevendende tørke har det gjort Eritrea til en af de faste nødhjælpsmodtagere i FAO's World Food Programme. Siden selvstændigheden har Eritrea været et brutalt diktatur.

Nationalflag

Flaget blev indført på landets uafhængighedsdag i 1993 og er en variant af Det Eritreanske Folks Befrielsesfronts (EPLF's) flag. Læs mere om Eritreas nationalflag.

Geografi

Befolkningen anslås til 3,5-4 millioner, og der er ni etniske grupper med hver sit sprog. Der er nogenlunde lige mange kristne (overvejende koptisk ortodokse) og muslimer. Læs mere om Eritreas geografi.

Forfatning

Staten Eritrea fik i 1997 en forfatning som var godtaget af en overgangsforsamling med beføjelse til lovgivning, men denne var i 2006 endnu ikke trådt i kraft ... Læs mere om Eritreas forfatning.

Sprog

.

I Eritrea tales i den centrale del af landet og mod nord de semitiske sprog tigrinnya og tigre, og nordligst det nordkushitiske sprog beja. Læs mere om Eritreas sprog.

Historie

Det nuværende Eritrea indgik i Aksumriget, som fra ca. 200-600 e.v.t. var den dominerende magt i området omkring Det Røde Hav. Læs mere om Eritreas historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig