Kidepo Valley, nationalpark i det nordøstlige hjørne af Uganda, grdl. 1962; 1344 km2. Parken er et tidligere kvægnomadeområde med tørre savanne- og bjerglandskaber. Her findes talstærke bestande af østafrikansk storvildt og et rigt fugleliv, men pga. de urolige forhold i grænseregionen til Sudan er parken ret utilgængelig.