Rwanda. Udfyldning af eftersøgningsformularer for flygtninge fra Rwanda. Foto fra 1996.

.

Rwanda - geografi, Republikken ligger i den vestlige del af Rift Valley og er et frodigt land, men meget fattigt og tætbefolket. Rwanda har i mange år været hærget af konflikter mellem de to befolkningsgrupper tutsi og hutu.

Befolkning

Befolkningen består af tre etniske grupper: hutu (80-90%), tutsi (10-20%) og twa (under 1%). Hertil kommer små grupper af europæere og arabere. Befolkningstætheden er stor (over 300 indb. pr. km2); tidligere var befolkningsvæksten høj, ca. 3% om året, men krig og hiv/aids har fået den til at falde; den vurderes i 2006 at ligge på ca. 2,5%.. Landskabet er bølget med spredte høje. Traditionelt bor befolkningen på disse høje, i hytter og huse omgivet af bananpalmer og med højen som den grundlæggende sociale enhed. I forbindelse med den store befolkningsvækst er der dog sket en vis landsbydannelse og urbanisering. Hovedstaden, Kigali, ligger midt i landet; andre vigtige byer er Butare i syd med hovedafdelingen af Rwandas universitet samt Ruhengeri og Gisenyi.

Baggrunden for befolkningens etniske sammensætning er omdiskuteret og præget af etnisk og politisk ideologi. Af områdets tre traditionelle befolkningsgrupper er twa den ældste; det er et pygmæfolk, som oprindelig var samlere og jægere. De har specialiseret sig i produktion af lerkrukker, flettede måtter og kurve samt jernredskaber; landbrug forekommer også. Traditionelt anses de af hutu og tutsi for undermennesker, og de er marginaliserede i det moderne Rwanda. Hutu er bantuer, traditionelt agerbrugere med et mindre husdyrhold af får, geder og kvæg. Tutsi var oprindelig kvægnomader, men lever nu i mange henseender som hutuerne. Før kolonitiden fastholdt tutsierne den økonomiske og politiske magt i et feudalt forpagtningssystem under kraftig styring af den centrale kongemagt. Billedet kompliceres af, at de etniske grupper også kan anskues som sociale klasser; tidligere var det muligt at skifte status fra hutu til tutsi og omvendt. Desuden spiller tilhørsforhold til klaner og regioner i mange sammenhænge en lige så stor rolle som etnicitet. Ægteskaber indgås traditionelt inden for den etniske gruppe, men blandede ægteskaber forekommer; børnene arver faderens etnicitet.

Efter folkemordet i 1994, da mere end halvdelen af tutsierne blev udryddet, er der sket en genindvandring af eksilerede tutsier. Det betyder, at den etniske fordeling numerisk set er omtrent som før, men med nye skillelinjer mellem forskellige tutsigrupper.

Erhverv og økonomi

Landbruget beskæftiger over 90% af arbejdsstyrken; dyrkningen foregår med hakke og andre håndredskaber og suppleres med husdyravl. Både den udbredte fattigdom og det meget kuperede landskab gør mekanisering vanskelig. De vigtigste afgrøder er de såkaldte melbananer (plantain) til kogning og ølbrygning foruden kassava, batater og kartofler, bønner og durra. Kaffe er den vigtigste eksportvare. Størstedelen af bønderne lever af egen avl og lidt salg på det lokale marked. Mange lever nær eksistensminimum, og i dårlige år forekommer der sult og underernæring.

Med den store selvforsyningssektor og i lyset af flere års borgerkrig er det vanskeligt at vurdere landets BNP, men Rwanda er blandt verdens allerfattigste lande og stærkt afhængigt af ulandsbistand.

Naturgeografi

Det meste af landet ligger ret højt. Størstedelen er et kuperet terræn i 1000-2000 m.o.h. Fra Kivusøen mod vest (1460 m) stiger terrænet brat til en mere end 2500 m høj nord-syd-gående højderyg, som danner vandskel mellem Congofloden og Nilen. Mod øst findes den lavtliggende Akagera Nationalpark, og mod NV Virunga med en række udslukte vulkaner. Klimaet er tropisk, men de fleste steder ikke ubehageligt varmt. Der er to regntider, den store fra februar til maj og en mindre fra september til december. Nedbøren på 800-1600 mm er oftest tilstrækkelig til dyrkning.

Infrastruktur

Vejnettet er tæt, mange asfaltveje er gode, og jordvejene generelt velholdte; dog bliver mange ufremkommelige i regntiden. Via Uganda er der forbindelse til Mombasa og via Kivusøen til Den Demokratiske Republik Congo.

Folkemordet i 1994 betød, at landets økonomi forringedes alvorligt, og det anslås, at umiddelbart herefter levede 70% af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Situationen er langsomt blevet forbedret, bl.a. fordi landet har fået store summer i bistand fra Verdensbanken og EU-landene. Samtidig har der været gode høstår. Økonomien er dog stadig svag og udsat, fx er bistanden i perioder blevet holdt tilbage pga. landets indblanding i borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo.

Læs mere om Rwanda.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig