Afrikansk socialisme er forsøg på at udvikle nationalstater som alternativ til kapitalisme og kommunisme i en række afrikanske lande efter opnået selvstændighed (fx Ghana, Tanzania, Guinea-Bissau).

Afrikansk socialisme omfatter både politisk ideologi og økonomiske strategier, der udspringer af konkrete afrikanske (herunder prækoloniale) forhold og af den enkelte stats stilling i det verdensøkonomiske system.

Som væsentlige temaer indgår skabelsen af en afrikansk identitet som reaktion mod kolonialismen, en statsligt kontrolleret økonomisk udviklingsproces med sigte på formindsket afhængighed af verdensmarkedet, reduceret udenlandsk dominans og øget social lighed og endelig en politisk-økonomisk udviklingsproces, styret af kollektive frem for af individuelle interesser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig