Ækvatorialguinea - geografi

Ækvatorialguinea - geografi, Mbini (tidl. Río Muni) på fastlandet udgør størstedelen af arealet, og her bor ca. 80% af befolkningen. Den naturlige vegetation er regnskov, som stadig dækker hovedparten af området. Øen Bioko med landets hovedstad, Malabo, rummer ca. 60.000 indb., mens den fjerntliggende Annobón har ca. 2000 indb. På Biokos nordlige del er der flere kakaoplantager, mens den uvejsomme sydlige del dækkes af regnskov. Klimaet er tropisk i hele landet; den årlige nedbørsmængde er meget stor og når på Bioko op over 10.000 mm om året.

Hovedparten af befolkningen er beskæftiget ved landbrug, skovbrug eller fiskeri. Hovedafgrøderne er søde kartofler og kassava; den vigtigste eksportafgrøde er kakao, som også var den traditionelle eksportafgrøde i kolonitiden. Efter selvstændigheden brød kakaoproduktionen sammen, men en del plantager er langsomt blevet genetableret gennem 1990'erne. I mange år var træ den vigtigste eksportvare med sorter som okoumé og akoga. Hugsten foregår i Mbini og drives af udenlandske selskaber. I alt er over 50% af skovarealet udlejet til tømmerfirmaer. Der er et beskedent fiskeri langs kysten og i floderne, mens tunfiskeriet ved bl.a. Annobón drives af fiskere fra EU med licens.

I 1984 blev der fundet olie ud for Bioko, og i 1991 begyndte produktionen. I 1993 fandt Mobil Oil store oliereserver i Mbini, produktionen startede i 1996, og olie blev derefter landets vigtigste eksportvare; i 1998 var oliens andel af eksporten således 90%. I 2001 blev der etableret en stor ny oliehavn ved Luba på Biokos vestkyst. Industrisektoren er særdeles begrænset. Det gælder også turistbranchen, der har savnet infrastruktur, servicevirksomheder og ikke mindst politisk stabilitet. Landet har dog et vist potentiale i form af uberørte naturområder.

De voksende olieindtægter har forbedret landets økonomi væsentligt; landets BNP har haft en vækst på 16% om året i 1990'erne, og i 2001 havde Ækvatorialguinea fra sit udgangspunkt som et af verdens fattigste lande en af de hurtigst voksende økonomier; landet har verdens næsthøjeste BNP pr. indb. Olieindtægterne er dog kun i et beskedent omfang kommet befolkningen til gode. Børnedødeligheden er fortsat høj, selv sammenlignet med andre lavindkomstlande, og middellevetiden er under 50 år (2006). Landets vigtigste etniske gruppe er fang, som udgør 80-90% af befolkningen. Resten består af mange forskellige små grupper, hvoraf den største er bubi, den oprindelige befolkning på Bioko. I perioder under Macías Nguemas styre var skønsmæssigt en tredjedel af befolkningen flygtet til nabolande, og mange lever fortsat i eksil.

Territorialgrænserne til nabolandene er ikke fastlagt, hvilket har skabt konflikt med Nigeria og Gabon.

Læs mere om Ækvatorialguinea.