• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bioko

Oprindelige forfattere Sebro og TEne Seneste forfatter Anders Nygaard

/@api/deki/files/2540/=ud_a_194046.mp3?revision=1

Bioko, Fernando Póo, ø i Guineabugten ud for Cameroun 40 km fra det afrikanske fastland; 2017 km2, ca. 250.000 indb. (2006). Bioko udgør en del af Ækvatorialguinea, hvis hovedstad Malabo ligger på øen. Den er formet af tre udslukte vulkaner, og højeste punkt er Pico de Santa Isabel, 3007 m. Sydøen er dækket af regnskov; med en årsnedbør på omtrent 10.000 mm er det Afrikas regnrigeste område. Den nordlige del har store arealer med kakao- og kaffeplantager, som tidligere dyrkedes til eksport. Plantagerne er forfaldet siden Ækvatorialguineas selvstændighed i 1968. Øens oprindelige befolkning, bubi, udgør et mindretal; flertallet er efterkommere af indførte migrantarbejdere på plantagerne.

Historie

Fernando Póo koloniseredes oprindelig af Portugal, som byttede den væk til Spanien mod områder i Brasilien. Spaniernes kolonisering lykkedes ikke, hvorfor englænderne i 1827 anlagde en flådebase på den strategisk beliggende ø. Spanierne overtog den igen omkring 1845 og anlagde plantagerne før århundredskiftet. De blev i vidt omfang drevet med slaver og senere med tvangsudskrevne arbejdere fra Rio Muni på fastlandet. Også kontraktarbejdere fra Nigeria kom til; en del af de sidste blev evakueret fra øen under indtryk af de kaotiske tilstande i Ækvatorialguinea i perioden 1968-79 under diktatoren Macías Nguema, hvis navn øen en overgang bar.