Congo - geografi, Befolkningen fordeler sig på en lang række etniske grupper; bortset fra ca. 15.000 pygmæer i landets allernordligste egne er de alle bantufolk. Der er væsentlige kulturforskelle mellem de nordlige og de sydlige folk; det er en modsætning, som kan genfindes i landets politiske historie.

Fødselshyppigheden er høj, hvilket sammen med en faldende dødshyppighed medfører en befolkningstilvækst på ca. 3% pr. år; heri er ikke medregnet de flygtningestrømme, som med mellemrum krydser Congofloden fra det urolige naboland Den Demokratiske Republik Congo. De nordlige dele af landet er meget tyndt befolket; en stor del af befolkningen bor i et smalt bælte fra Brazzaville til havnebyen Pointe-Noire. Her sker der en kraftig byvækst og en dertil hørende betydelig afvandring fra landdistrikterne.

Landbrug

Mindre end 2% af landet er opdyrket. Hertil kommer græsgange og områder med periodevis dyrkning (svedjebrug), men landbrug spiller en mindre rolle i Congo end i de fleste andre ulande, og landet importerer 3/4 af fødevareforsyningen. Kassava er langt den vigtigste afgrøde.

Skovbrug

Op imod to tredjedele af landet er skov, og tømmer var længe landets vigtigste eksportvare. Det er især skovene i de sydlige dele af Congo, der udnyttes, mens den nordlige del har meget betydelige områder med uberørt regnskov, og der er fortsat gode muligheder for at udvide tømmerhugsten. Efter 2000 er eksporten af hårde trætyper vokset væsentligt.

Olie

Olie er det helt dominerende produkt for økonomien. Udvindingen begyndte i 1960 som offshore-produktion ud for Pointe-Noire, varetaget af udenlandske selskaber. Råolie udgør lidt under 90% af den samlede eksport.

Infrastruktur

Congofloden med bifloden Oubangui spiller fortsat en central rolle for transporten i de indre dele af landet. Floden er ikke sejlbar på strækningen fra Brazzaville til Atlanterhavet, og det blev tidligt i kolonitiden af afgørende betydning at løse transportproblemet for de mange varer, der blev fragtet ad floden. Bygningen af jernbanen fra Brazzaville til Pointe-Noire var en kolossal opgave, som det tog 14 år at fuldføre. Arbejdet var meget vanskeligt i det usunde klima og barske terræn og blev gennemført med udstrakt brug af tvangsudskrevne arbejdere. Arbejdskraften blev hentet i landsbyerne; der udbrød derfor hungersnød flere gange, og for hele Fransk Ækvatorialafrika skønnes det, at befolkningen omkring år 1900 var op imod ti gange større, end da byggeriet var afsluttet i 1938. Nu er jernbanen stærkt nedslidt og kræver store investeringer i materiel og banelegeme.

Vejnettet er kun udbygget i den sydlige del af landet med Brazzaville som knudepunkt. Nord for Owando er vejene ufarbare i regntiden.

Natur

Langt størstedelen af landet ligger i afvandingsområdet for Congofloden og bifloden Oubangui. Klimaet er overalt fugtigt tropisk, og store områder er uberørt regnskov. Størstedelen ligger på et lavt plateau (200-800 m.o.h.) gennemskåret af sumpede floddale. Den brede kystslette med byen Pointe-Noire ligger adskilt fra det øvrige Congo af en mindre, men svært passabel, bjergkæde. Dyrelivet er især mod nord meget rigt med bl.a. en betydelig bestand af elefanter. Enkelte mindre områder er udlagt som nationalparker. Congo har ikke turisme af betydning, hvilket har baggrund i det særdeles fugtige tropeklima, de ustabile politiske forhold og de vanskelige transportforhold.

Læs mere om Congo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig