Kap Verde - historie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kap Verde var ubeboet, før portugiserne opdagede øerne i 1456. De første bosættelser opstod omkring 1460. Øerne blev en vigtig mellemstation i slavehandelen og oplevede en vis velstand. Nedgangen i slavehandelen i 1800-t. i forening med stærke tørkeperioder ødelagde økonomien; skibsfarten over Atlanterhavet medførte dog fra slutningen af 1800-t. et mindre opsving. Kap Verde fik status af oversøisk portugisisk provins i 1951.

Kap Verde var i kolonitiden tæt knyttet til Portugisisk Guinea (Guinea-Bissau), og i begge lande ledede det socialistiske PAIGC med Amílcar Cabral i spidsen den væbnede kamp mod portugiserne. Kap Verde blev selvstændigt i 1975, og Aristides Pereira valgtes til præsident. PAIGC ønskede at forene Kap Verde og Guinea-Bissau, men efter et statskup i Guinea-Bissau i 1980 blev disse planer forladt, og PAIGC erstattedes af partiet PAICV, som var landets eneste tilladte parti indtil 1990, da man indførte flerpartisystem. Ved valgene det følgende år vandt oppositionspartiet MpD magten, og António Monteiro (f. 1944) blev præsident.

Pedro Pires (f. 1934) fra PAICV vandt præsidentvalget i 2001 og blev genvalgt i 2006. Han var 1975-91 landets premierminister. Tørkeproblemer ramte øerne i 1996 og 2002, og høsten slog fejl. Men ellers har det politisk stabile Kap Verde oplevet økonomisk fremgang og er nu et af Afrikas rigeste lande målt i BNP pr. indb., bl.a pga. den hastigt voksende turisme. Dele af landets befolkning lever dog fortsat i stor fattigdom. I 2011 blev Jorge Carlos Fonseca fra MpD ny præsident.

Læs mere om Kap Verde.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/05/2012
Oprindelig forfatter
Sebro
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki