Nyos, sø i Adamaouabjergene i Cameroun i Vestafrika. Søen ligger i et vulkansk aktivt område; i 1986 undslap store mængder CO2 fra søen, og 1700 mennesker omkom i de dale, som den tunge sky løb ned igennem. I 2001 indledtes et fransk projekt mhp. at afgasse søen.