Algeriet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Algeriet, indtil 1962 den franske koloni Algérie, republik i Nordafrika. Hovedstad Algier (3,1 mio.). Algeriet er Afrikas største land (efter Sudans deling den 9. juli 2011), men langt størstedelen af landet udgøres af den næsten ubeboede Saharaørken. Algeriet gennemlever en kompliceret freds- og forsoningsproces i kølvandet på 1990'ernes voldelige konflikt. Spredte overfald og sammenstød mellem landets sikkerhedsstyrker og radikale islamistiske grupper forekommer dog stadig uden for de større byer. Præsident Bouteflika står styrket efter sit genvalg i 2004, men er konfronteret med massive sociale problemer og en nødvendig reorganisering af økonomien.

Algeriet (Landefakta)
25632376.601.png 25657589.601.png
Dansk navn Algeriet
Lokalt navn Al Jaza'ir
Engelsk navn Algeria
Uafhængighed 1962
Areal 2.380.000 km2
Indbyggertal (2007) 32.900.000
Hovedstad Algier (Alger)
Sprog arabisk (off.), fransk, berberiske sprog
Befolkning arabere ca. 80%, berbere ca. 20%, europæere under 1%
Religion sunnimuslimer 99%, kristne og jøder 1%
Møntenhed algeriske dinarer
Møntkode DZD
Nationalitetsmærke til biler DZ
Nationalitetsmærke til fly 7T
Internetdomænenavn .dz
BNP pr. indb. (2007) 2066 $
Middellevetid (2005) mænd 70 år, kvinder 73 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2005) 0,784
Indeks for levevilkår (position) 102

Nationalflag

Flaget stammer sandsynligvis fra 1928, men forbindes med kampen mod den franske besættelsesmagt i 1800-t. Læs mere om Algeriets nationalflag.

Befolkning

Algeriet har en meget ung befolkning, hele 28% af befolkningen er under 15 år (2006). Landet har dog i de senere år haft en lav vækstrate... Læs mere om Algeriets befolkning.

Samfunds-organisation

Hæren har sammen med enhedspartiet FLN spillet den altdominerende rolle i Algeriet siden uafhængigheden. Denne magtstruktur blev udfordret i begyndelsen af 1990'erne, hvor en blodig konflikt... Læs mere om Algeriets samfundsorganisation.

Landbrug

Landbrugssektoren beskæftiger omkring en tredjedel af arbejdsstyrken, men bidrager med en relativt mindre del af BNP. Læs mere om Algeriets landbrug.

Olie og mineraler

Algeriet har nogle af verdens største naturgasreserver, heriblandt feltet i Hassi R'Mel syd for Algier. Læs mere om olie og mineraler i Algeriet.

Industri

Industrien domineres af petrokemi og anden forarbejdning af mineralresurserne. Læs mere om Algeriets industri.

Handel

Algeriet har en stor import af fødevarer, forbrugsvarer og halvfabrikata. Siden 1985 er importen søgt reguleret ved restriktioner... Læs mere om handel i Algeriet.

Algeriet. Landkort.

Algeriet. Landkort.

Natur

Algeriet kan naturligt opdeles i to zoner: den bjergrige, nordlige zone ved Middelhavet og det sydlige ørkenområde i algerisk Sahara. Læs mere om Algeriets natur.

Sprog

Det officielle sprog er arabisk, men i praksis bruges stadig mest fransk i administrationen og den højere undervisning. Af befolkningen taler over 80% algerisk-arabisk, resten berberisk; begge grupper med flere forskellige dialekter.

Religion

Ca. 98% af befolkningen er muslimer, mens resten overvejende er kristne (romersk-katolske). Læs mere om religion i Algeriet.

Forfatning

Præsidenten vælges for fem år og kan genvælges én gang. Han udpeger en statsminister til at lede regeringen. Læs mere om Algeriets forfatning.

Sundhedsforhold

Siden 2. Verdenskrig er dødeligheden faldet og middellevetiden steget — dog afbrudt af Uafhængighedskrigen (1956-62), som kostede over 1 mio. døde. Læs mere om sundhedsforholdene i Algeriet.

Militær

De væbnede styrkers fredsstyrke er (2006) på 137.500 mand, heraf 75.000 værnepligtige... Læs mere om Algeriets militær.

Uddannelse

I kolonitiden var skolerne i altovervejende grad franske. Efter uafhængigheden flygtede de fleste franske lærere til Frankrig. Læs mere om uddannelse i Algeriet.

Algeriet i maj 1958. En ny æra i Algeriet er det parisiske pressebureaus tekst til billedet af franske faldskærmssoldater med de Gaulles billede. Billedet er taget den 26. maj; i løbet af måneden havde et oprør blandt franskmænd i Algeriet krævet generalen til magten for at sikre tilknytningen til Frankrig. Det skete den 2. juni, og allerede den 4. juni var de Gaulle i Algeriet. Siden modarbejdede han algerisk selvstændighed, men forgæves.

Massemedier

I kolonitiden var stort set alle aviser franske. Algeriets første arabiske dagblad blev grundlagt lige efter landets uafhængighed i 1962, og to år senere var pressen fuldstændig under regeringens kontrol. Læs mere om Algeriets massemedier.

Kunst

Fra forhistorisk tid er der i den sydligste del af landet bevaret en stor rigdom af kunstnerisk set værdifulde klippemalerier og -indristninger (Tassili-n-Ajjer og Ahaggar). Læs mere om Algeriets kunst.

Litteratur

I tiden fra 1830 til 1962 dominerede fransk sprog det kulturelle liv i Algeriet på bekostning af arabisk og berberisk. Folkesprogenes litteratur var mest mundtlig: digte om kærlighed, om de gamle helte... Læs mere om Algeriets litteratur.

Musik

Den algeriske musik tilhører det arabiske musikområde, hvortil er føjet melodisk og rytmisk materiale fra den oprindelige befolkning, berberne, fra afrikansk musik, fra religiøse broderskaber i nord samt fra den osmanniske periode. Læs mere om Algeriets musik.

Film

Skønt der har været filmforevisninger i Algeriet siden 1898, og landet i mange år havde lagt solbeskinnede landskaber til adskillige vestlige film, kom en egentlig algerisk filmproduktion først i stand efter selvstændigheden. Læs mere om film i Algeriet.

Vin

Algeriet er som vinproducent især kendt for mørke, robuste og kraftfulde rødvine med kun lidt syre; druerne er de typiske sydfranske grenache, carignan og cinsault. Læs mere om vin i Algeriet.

Historie

Algeriet blev allerede i oldtiden kulturelt og økonomisk knyttet til den øvrige Middelhavsverden, da fønikierne grundlagde adskillige handelsbyer langs kysten. Læs mere om Algeriets historie.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+25632376.601.svg (1696 bytes)

Admin

04/02/2009

[+25657589.601.svg (316.7 kB)

Admin

04/02/2009

[+26971967.601.svg (238.29 kB)

Admin

04/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
niemarjac@gmail.com
25/09/2011
Redaktionen
03/08/2010
Lawa
27/11/2009
Oprindelige forfattere
JP-J
29/01/2009
MlmOEst
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki