Constantine, by i Algeriet; 448.400 indb. (2008). Byen ligger 650 m.o.h. på et klippeplateau mellem to kæder i den nordøstlige del af Atlasbjergene. Byens sydvestlige del er franskpræget med lige gader og bygninger fra kolonitiden; her ligger også byens slot, qasba, den berømte katedral Notre-Dame-des-Sept-Douleurs, som tidligere var moské, og beyens palads i maurisk stil. Den nordøstlige del af byen har snirklede gader, håndværker- og basarkvarterer og karakteristisk islamisk arkitektur. I byen fremstilles bl.a. læder- og uldvarer, og der findes en stor handelssektor.

Historie

Stedet var oprindelig en karthaginiensisk koloni ved navn Cirta og blev i slutningen af 200-t. f.Kr. hovedstad i det numidiske kongedømme under bl.a. kong Masinissa. Byen blev erobret i 46 f.Kr. af romerne og fik under kejser Augustus status som romersk koloni. Fra Cirta administreredes tre andre kolonier i provinsen Numidia. Efter store ødelæggelser under et oprør i begyndelsen af 300-t. e.Kr. blev byen genopbygget under kejser Konstantin, hvorefter den som tak kaldtes Constantina. I 600-t. blev byen erobret af araberne; i løbet af middelalderen blev den inddraget i Middelhavshandelen mellem de italienske byer og de islamiske lande. Constantines lokale hersker, beyen, var administrativt underlagt den osmanniske guvernør i Algeriet, deyen. En kort periode fra 1826-37 var byen selvstændig og blev derefter erobret af Frankrig. Under 2. Verdenskrig var den en vigtig base for de allierede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig