Marsa al-Burayqa, Port Brega, mindre havneby ved Sidrabugten på Libyens Middelhavskyst. Den blev etableret i 1960 i forbindelse med opbygningen af landets olie- og naturgasproduktion. Her ligger et olieraffinaderi og verdens største anlæg til fremstilling af flydende naturgas, LNG, som eksporteres til bl.a. Italien.
Under Den Libyske Borgerkrig 2011 var der voldsomme kampe i byen mellem oprørerne og Muammar Gaddafis styrker, hvor herredømmet over byen var på skiftende hænder. I juli 2011 lykkedes det oprørerne at få kontrollen over den vigtige olieby.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki