Qattara-sænkningen, stort, lavtliggende område i det nordvestlige Egypten. Området er en del af Den Libyske Ørken og ligger 70-100 km fra Middelhavskysten, i alt 18.000 km2. Størstedelen udgøres af saltsøer og -sumpe, og området er ubeboet; det laveste punkt ligger 133 m under havets overflade. Fra et mindre oliefelt i Qattara er der rørledning til Alexandria og Helwan. Mod vest afsluttes sænkningen med Siwaoasen nær den libyske grænse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.