Tanta, egyptisk by nord for Cairo; 454.600 indb. (2012). Byen er hovedby for det centrale Nildelta og har industriel forarbejdning og distribution af landbrugsafgrøder, primært bomuld, tobak og korn. Den ligger som trafikknudepunkt ved jernbanen og den moderne motorvej mellem Alexandria og Cairo.