Kobberbæltet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kobberbæltet, Copperbelt, provins i det centrale Zambia; 31.328 km2, 1,6 mio. indb. (2000). Navnet henviser til de store kobberforekomster her og i Katangaprovinsen i Den Demokratiske Republik Congo. Kobberudvindingen, som har gjort Copperbelt-provinsen til den økonomisk vigtigste i Zambia, menes indledt for over 1000 år siden, og kobberbarrer blev udført af slaver helt frem til 1903. I Nordrhodesia (nuv. Zambia) blev den første britiskejede mine etableret nær Ndola i 1909, da jernbanen fra Cape Town nåede dertil. Efter 2. Verdenskrig var de fleste af de nuværende miner, malmbehandlings- og udvindingsanlæg etableret ved byerne Luanshya, Kitwe, Mufulira, Chingola og Chililabombwe. Der er både åbne gruber og skaktminer; de dybeste skakter når over 1000 m ned. Efter Zambias selvstændighed blev minerne nationaliseret gennem statens opkøb af 51% af aktierne.

Transporten til og fra minerne har altid været et problem. Politisk uenighed, krige og store afstande til havnene i Sydafrika, Mozambique og Tanzania har medført vanskeligheder. Samtidig har stærkt svingende kobberpriser på verdensmarkedet givet store problemer for Zambias kobberafhængige økonomi. 4-6% af verdens mineproduktion af kobber kom i 1990'erne fra Copperbelt.

Geologi

Kobberbæltet udgør verdens største sedimentære kobberforekomst (10.000-12.000 km2). Strukturelt består det af NV-SØ-orienterede synklinaler, der er nedfoldede i det underliggende grundfjeld. Ved foldningen er sedimenterne blevet svagt metamorfoserede. Bæltet er knyttet til sen-prækambriske (840-1300 mio. år gamle) sedimenter, den såkaldte Katangagruppe.

Kobbermalmenes dannelse er omdiskuteret, men det står fast, at de findes sammen med konglomerater, sandsten samt kulstofholdige skifre, der afspejler et varieret kystmiljø med laguner, barriereøer og rev. Malmene er udfældet som sulfider under stærkt reducerende forhold, således at der er opstået en mineralogisk zonering. Zoneringen karakteriseres af mineralerne chalcocit (kobberglans), bornit (broget kobbermalm), chalcopyrit (kobberkis) samt pyrit (svovlkis) og repræsenterer stigende vanddybde. Foruden kobbermineraler indeholder malmene cobalt-, nikkel-, bly- og uranholdige mineraler. Metalkoncentrationen er højest i de nederste lag nær granitunderlaget og i sedimenter afsat under stigende havniveau. Normalt er kobberindholdet 3-6%, men det kan i konglomerater og sandsten nå op på 15%. Malmene i Katangaprovinsen er af høj lødighed (10-12% kobber) og geologisk afvigende, idet de findes i carbonatbjergarten dolomit, som antages at være dannet i et separat bassin. Forekomsterne i Kobberbæltet har i ung geologisk tid været udsat for en dybtgående tropisk oxidation med dannelse af forvitringsmineralerne cuprit, azurit og malakit.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
EBo
31/01/2009
EEO
31/01/2009
TEne
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki