Northern Cape, provins i Sydafrika; 361.800 km2, 1,1 mio. indb. (2011). Hovedstad Kimberley. Provinsen grænser op til Namibia og Botswana og er et tørt område, der mod nordvest går over i Kalahariørkenen. Den er Sydafrikas tyndest befolkede provins, et udkantsområde med økonomisk tilbagegang og stigende arbejdsløshed. Vigtigste indtægtskilder er fåreavl og frugtavl på kunstvandede områder langs floderne. Omkring Kimberley findes landets vigtigste forekomster af diamanter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.