Vaal River, flod i Sydafrika, den største biflod til Oranjefloden; 1210 km lang. Den udspringer i Mpumalanga-provinsen (tidl. Eastern Transvaal) og løber mod vest gennem Sydafrikas vigtigste industrielle område, som får hovedparten af sit vandforbrug dækket af floden. Der er bygget flere dæmninger, og vandet benyttes også til kunstvanding. Floden har været midtpunkt for flere miljøkampe, bl.a. vedrørende planer om en åben kulmine ved bifloden Rietspruit, der er en af de få helt rene floder i området.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.