• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Western Cape

Oprindelig forfatter TEne Seneste forfatter Redaktionen

Western Cape, provins i Sydafrika; 129.370 km2, 5,29 mio. indb. (2011). Hovedstad Cape Town. Provinsen udgør et af Sydafrikas vigtigste landbrugsområder og er center for frugtavl og vindyrkning. En anden vigtig indtægtskilde er fiskeri. Omkring Cape Town findes en veludviklet industrisektor.