• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Winnie Madikizela-Mandela

Oprindelige forfattere ABN og PeTy Seneste forfatter Redaktionen

Winnie Madikizela-Mandela og Nelson Mandela efter hans løsladelse fra fængslet 11.2.1990. Den kønne, sky pige fra landet var oprindelig ikke interesseret i politik, men efter at have mødt Nelson Mandela fik hun et dramatisk liv i centrum af sydafrikansk politik. Da han blev livstidsfange, blev hun konstant forfulgt af myndighederne, men høstede stor anerkendelse for sin værdige modstand.

Winnie Madikizela-Mandela, f. 26.9.1936, sydafrikansk politiker. Winnie Madikizela-Mandela var 1958-96 gift med Nelson Mandela, der indførte hende i politisk arbejde. Hun høstede stor international og lokal anerkendelse for sin modige trods mod apartheidstyrets forsøg på at knægte hende, mens hendes mand var fængslet. I 1969-70 sad hun isolationsfængslet i 17 måneder, og 1977-85 levede hun i husarrest. Winnie Madikizela-Mandela blev i 1991 dømt for bortførelse og vold i forbindelse med den såkaldte Mandela Fodboldklubs overfald på formodede politistikkere i Soweto, en sag, der har belastet hendes omdømme. Hun blev separeret fra Nelson Mandela i 1992 og skilt i 1996.

Winnie Madikizela-Mandela var viceminister for kunst, kultur og videnskab i 1994-95, men blev afskediget efter korruptionsbeskyldninger. I 2003 blev hun idømt fire års fængsel for svindel og for at have misbrugt sin position som præsident for ANCs Kvindeliga. Fængseldommen blev året efter omstødt, om end hun stadig var kendt skyldig i anklagerne.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Winnie Madikizela-Mandela Marker den cirkel
      Send kommentar

  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik