ndebele

ndebele, matabele, amandebele, folk, der taler bantusproget ndebele; ca. 1,5 mio. i Zimbabwe og ca. 500.000 i Sydafrika. Som følge af Zulurigets ekspansion i begyndelsen af 1820'erne (Mfecane) flygtede høvding Mzilikazis (ca. 1790-1868) klan fra kong Shakas overherredømme. Stammen udvandrede til det nuværende Lesotho og derfra nordpå til det vestlige Transvaal. Den militariserede Ndebelestat foretog mange plyndringer og var uden faste grænser; mange af de omkringboende sothotalende folk blev optaget i staten. I 1837 blev ndebelerne fortrængt af de hvide boere, hvorefter de slog sig ned i det senere Matabeleland. Under Lobengulas ledelse blev ndebelerne (matabeler) i 1893 besejret af briterne, og området opdeltes i distrikter, der administreredes af Cecil Rhodes' British South Africa Company.

I dag arbejder mange ndebeler i byerne, i plantager ejet af hvide eller som migrantarbejdere i Sydafrika. En del lever dog fortsat i landsbyer, hvor hver familie bebor en cirkel af huse omkring en central kvægfold.