Ndebele, matabele, amandebele, folk, der taler bantusproget ndebele; ca. 1,5 mio. i Zimbabwe og ca. 500.000 i Sydafrika. Som følge af Zulurigets ekspansion i begyndelsen af 1820'erne (Mfecane) flygtede høvding Mzilikazis (ca. 1790-1868) klan fra kong Shakas overherredømme. Stammen udvandrede til det nuværende Lesotho og derfra nordpå til det vestlige Transvaal. Den militariserede Ndebelestat foretog mange plyndringer og var uden faste grænser; mange af de omkringboende sothotalende folk blev optaget i staten. I 1837 blev ndebelerne fortrængt af de hvide boere, hvorefter de slog sig ned i det senere Matabeleland. Under Lobengulas ledelse blev ndebelerne (matabeler) i 1893 besejret af briterne, og området opdeltes i distrikter, der administreredes af Cecil Rhodes' British South Africa Company.

I dag arbejder mange ndebeler i byerne, i plantager ejet af hvide eller som migrantarbejdere i Sydafrika. En del lever dog fortsat i landsbyer, hvor hver familie bebor en cirkel af huse omkring en central kvægfold.

Under den såkaldte Gukurahundi 1984-87 blev mellem 20.000 og 30.000 ndebeler i Matabeleland i Zimbabwe, især personer, der var loyale mod Joshua Nkomo, myrdet af styrker under Robert Mugabe. Massakrene sluttede da ZANU og ZAPU blev slået sammen til ZANU PF i slutningen af 1987.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig