Liberia - geografi

Liberia - geografi, Liberia ligger på Vestafrikas regnskovsdækkede kyst. Selve den 570 km lange kyst er en udligningskyst med laguner og sandvolde, der spærrer for flodernes udløb. Enkelte steder afbrydes de mangrovebevoksede laguner af klippepartier, der danner forbjerge. Her findes landets få naturlige havne, bl.a. ved hovedstaden Monrovia. Inden for lagunerne findes en 15-40 km bred kystslette med opdyrket savanne, der gradvis går over i det regnskovsdækkede højland dannet af nederoderet grundfjeld med dybe floddale. Modstandsdygtige bjergpartier står tilbage som inselberge og bjergrygge. Højest når de i Nimbabjergene mod nord.

Klimaet er tropisk-fugtigt med regntid fra april til november. Mest nedbør (4600 mm) falder der i kystzonen, som ligger eksponeret for de fremherskende sydvestlige vinde. I tørtiden blæser den tørre harmattan fra Sahara og kan nå helt ud til kysten.

Befolkning. Liberia er et uhyre fattigt og gennem mange år kaotisk land; egentlige folketællinger har ikke haft høj prioritet, og de demografiske forhold er kun dårligt kendt. Langt den største del af de skønsmæssigt 2-3 mio. indb. udgøres af den oprindelige afrikanske befolkning, fordelt på 16 etniske grupper. Hertil kommer et halvt hundrede tusinde efterkommere af frigivne amerikanske slaver, indvandrere fra andre vestafrikanske kyststater og små grupper af amerikanske, europæiske, libanesiske og indiske forretningsfolk. De afroamerikanske efterkommere (americo-liberianerne), som fortsat taler engelsk med amerikansk accent, har udgjort en økonomisk og politisk overklasse, mens de oprindelige folkeslag har levet afsondret som selvforsyningsbønder eller som ekstremt lavtlønnet arbejdskraft i gummiplantagerne, helt op til nutiden under slavelignende forhold. De største etniske grupper er de mandetalende kpelle i landets centrale og nordlige del samt bassa, kru og gola længere mod syd. Omkring 250.000 blev dræbt under borgerkrigen, og 1 mio. flygtede til nabolandene.

Erhverv og økonomi. Landbrug er det dominerende erhverv med ca. 80% af arbejdsstyrken; før borgerkrigen var 5% i minedriftssektoren, og meget få i industrien. Jorden dyrkes især i smålandbrug med produktion til eget forbrug og det lokale marked, især ris, kassava, grøntsager og palmeolie. Firestones enorme gummiplantage har siden etableringen i 1927 spillet en vigtig rolle, og naturgummi var frem til 1960'erne landets vigtigste eksportvare. Andre eksportafgrøder var kaffe og kakao.

Minedrift. I 1950'erne åbnedes landets første jernmalmmine i Bomi Hills, og der byggedes en jernbane dertil. Minen var udtømt i 1977, og hele anlægget blev lukket. I 1970'erne gentog historien sig med det bl.a. svenskejede LAMCOs mine i Nimbabjergene, og Liberia var i en årrække blandt verdens største jernmalmeksportører. For begge projekter gælder, at de stort set ikke berørte det liberianske samfund, endsige bidrog til lokal udvikling. Som eksempel herpå kan det nævnes, at Bomi-jernbanen allerede før borgerkrigen var blevet opslugt af regnskovens frodighed. Lokalt udvindes guld og diamanter fra flodsedimenter; indtægter herfra har været med til at finansiere forskellige grupper i borgerkrigen.

Egentlig industri findes stort set ikke; i Monrovia producerer et par småvirksomheder sæbe o.l. til det lokale marked. Energiforsyningen er baseret på brænde, importerede olieprodukter og vandkraftværket på Saint Paul-floden; dæmningen blev dog saboteret i 1990.

Infrastrukturen er svagtudviklet og koncentreret til de få kystbyer og mineområderne. I 1989 blev vejforbindelserne ind i landet suppleret med en hovedvej fra Monrovia til Freetown i nabolandet Sierra Leone, et led i det vestafrikanske kystvejsprojekt fra Mauretanien til Nigeria. Liberias handelsflåde er formelt set verdens næststørste (efter Panama), men det skyldes udelukkende landets særdeles lemfældige skibsregistreringslovgivning (bekvemmelighedsflag), som administreres af et amerikansk firma med en postboksadresse i Monrovia. Ligesom de udenlandske mineselskaber og gummiplantager har heller ikke denne virksomhed haft nogen positiv indflydelse på landets udvikling.

Før borgerkrigen var Liberia et af verdens mindst udviklede lande. Senere er situationen blevet endnu værre: befolkningen er drevet på flugt, markerne bliver ikke tilsået, minerne er lukket, veje og jernbaner ødelagt, og tusinder af soldater, herunder mange børn, er lemlæstede.

Læs mere om Liberia.