Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer fra det vestafrikanske Malirige (1200-1500-tallet).
Officielt navn
Mali, République de Mali
Dansk navn
Mali
Styreform
semipræsidentiel republik
Hovedstad
Bamako
Indbyggertal
22,6 millioner (FN-estimat (FAO), 2022)
Areal
1 220 190 km²
Indbyggere pr. km²
16 (2019)
Officielt/officielle sprog
fransk (officielt), bambara 46,3 %, fulani 9,4 %, dogon 7,2 %, soninke 6,4 %, malinke 5,6 %, songhai 5,6 %, minianka 4,3 %, tamasheq 3,5 %, senufo 2,6 %, bobo 2,1 %, uspecificerede 0,7 %, andre 6,3 % (2009)
Religion
muslimer 93,9 %, kristne 2,8 %, ingen religion 2,5 %, animister 0,7 % (2018)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 22. september (1960)
Statsoverhoved
præsident Bah Ndaw (siden den 25. september 2020)
Statsminister
premierminister Moctar Ouane (siden den 27. september 2020)
Møntfod
CFA franc
Symbol
stormoskéen i Djenné
Valutakode
XOF
Nationalsang
Le Mali (betyder 'Mali')
Engelsk navn
Mali, Republic of Mali
Uafhængighed
den 22. september 1960 (fra Frankrig)
Befolkningssammensætning
bambara 33,3 %, fulani 13,3 %, soninke 9,8 %, senufo 9,6 %, malinke 8,8 %, dogon 8,7 %, songhai 5,9 %, bobo 2,1 %, tuareger 1,7 %, andre maliere 6 %, medlemmer af ECOWAS 0,4 %, andre 0,3 % (2018)
BNP pr. indb.
5.421 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 55,6, kvinder 56,9 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,427 (2018)
Indeks for levevilkår, position
184 (2018)
Gini-koefficient
33,0 (2009)
CO₂-udledning pr. indb.
0,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.ml
Flag
.
.

Mali er en republik i Vestafrika. Mali er en tyndtbefolket indlandsstat og tidligere fransk koloni på sydkanten af Sahara. Siden selvstændigheden i 1960 har Mali hyppigt været præget af interne og eksterne flygtningestrømme med baggrund i tørkekatastrofer og etniske konflikter mellem den dominerende sorte befolkning i syd og lysere nomadefolk i nord. Mali er stærkt afhængigt af udenlandske lån og udviklingsbistand og fortsat tæt knyttet til Frankrig.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1961. Den franske trikolore var forbilledet, men farverne er de panafrikanske og inspireret af Etiopiens og Ghanas flag. Læs mere om Malis nationalflag.

Geografi

Mali strækker sig fra den centrale del af Sahara i nord, gennem Sahelbæltet og Sudansavannen til foden af Fouta Djalon-bjergene i sydvest. Bortset fra den nordligste del af ørkenen, hvor der kan forekomme nattefrost, er klimaet tropisk. Læs mere om Malis geografi.

Sprog

Af landets ca. 30 sprog dominerer i sydvest mandesprogene bambara, malinke og soninke. Læs mere om Malis sprog.

Religion

Det anslås, at ca. 80 procent af Malis befolkning er muslimer. Læs mere om religion i Mali.

Forfatning

Republikken Malis forfatning er fra 1992, vedtaget efter en folkeafstemning og på en national konference med 1800 delegerede; samtidig indførtes et flerpartisystem. Læs mere om Malis forfatning.

Uddannelse

Det offentlige skolesystem, der er gratis og obligatorisk for 6-12-årige, omfatter en niårig grundskole opdelt i et seksårigt og et treårigt niveau. Læs mere om Malis uddannelsesystem.

Musik

Mali har en rig og forskelligartet musiktradition, som går tilbage til 1200-tallet med bl.a. den episke sang sunjata. Læs mere om musik i Mali.

Film

I 1961 blev Malis nationale filminstitut oprettet med det formål at skabe en produktion af kortfilm og newsreels (filmjournaler) til oplysning af den analfabetiske befolkning. Læs mere om film i Mali.

Historie

Området har været beboet af mennesker i hvert fald siden 7000 f.v.t. Med grundlæggelsen i 200-tallet f.v.t. af byen Jenne ved Nigerflodens bred indledtes en epoke, hvor områdets mægtige riger og store handelsbyer hørte til de mest betydningsfulde i Afrika. Læs mere om Malis historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig